Alle indlæg og emner.

Den evige kamp og kur mod problemhud!

Jeg tror næsten ikke mine egne ord, når jeg skriver dette… Jeg har fundet kuren!

Jeps, du læste fuldstændig korrekt. Kuren! Mod problemhud. Uren hud. Pizzafjæs. ( “kært” barn har mange navne).
Jeg har været i gang i laaaang tid efterhånden… Altså med at finde kuren mod min problemhud. 
Endelig, har jeg fundet produkter, både som kan købes i butikker/på nettet, og receptpligtigt. 
Jeg har erfaret at mange produkter, med særdeleshed ét produkt, kan holde problemerne nede, men desværre, og her mener jeg virkelig desværre, ikke har kunnet forhindre de værste udbrud helt. Her har jeg været nødsaget til at kontakte lægen og fik udleveret to slags smørelse, som har hjulpet mig, når det har været helt slemt. 
I virkeligheden vil jeg gerne have delt et par billeder med jer – før og efter, men det kan jeg ikke. Jeg er stadig så “skadet” og blufærdig efter alle de problemer med min hud, at jeg simpelthen ikke kan udstille mig selv på det værste – men jeg kan så tilgengæld hjælpe ved at vise jer kuren
Den kommer her;
Som sagt har jeg døjet med meget uren hud i perioder, højst sandsynligt pga mine hormoner, som bare ikke fungerer i min krop, og jeg har været så plaget, at jeg ikke har kunnet se folk i øjnene nærmest.
Jeg fik for alvor øjnene op for Beauté Pacifique for et års tid siden – og især deres super 3 booster, har gjort underværker for min hud. 
Hver aften inden sengetid, renser jeg min hud med Sukí moisture-rich cleansing lotion – jeg smører det på, lader sidde i 3 minutter og tørrer af med vat. Dernæst påfører jeg et tyndt lag Super 3 booster fra Beauté Pacifique over hele ansigtet – hvis jeg har tørre steder i ansigtet, hvilket jeg har på hagen, smører jeg et tyndt lag X-tra dry skin fix på, fra selvsamme mærke og lader det hele tørre/suge ind i huden 5-10 minutter. 
Så bruger jeg “det receptpligtige”. Clindoxyl gel mod uren hud – det nedsætter betændelsen, som der er i bumser og talgproduktionen. Denne gel indeholder både penicilin ( hvis du er allergisk over for dette så være lige OBS) og andre virkefulde stoffer mod uren hud. 
Dernæst dupper jeg Isotrex på de største udbrud og lader det sidde natten over. 
Næste morgen gentager jeg rutinen pånær det med clindoxyl og isotrex – det smører jeg kun på 1 gang i døgnet. (Altid inden sengetid )
Dette har jeg nu gjort i en måneds tid og har ikke haft smukkere hud siden… Siden så langt tilbage jeg kan huske. Der er små knopper hist og her i panden og det værste er nok arrene ( har pillet alt for meget gennem årene) men udbrud er der 95% færre af! Og jeg er så happy! 
Er man imod receptpligtig creme, hvilket jeg var i mange år, er Sukí renselotion, Beauté Pacifique super 3 booster, xtra dry skin fix og dup på de værste udbrud med Beauté Pacifiques lermaske et helt perfekt alternativ! Jeg har perioder, hvor jeg udelukkende bruger kun disse og de hjælper virkelig med at holde det hele nede og beroliger min hud. Men i andre perioder, er jeg nødsaget til at bruge kliniske midler – desværre. 
Har du problemhud, uden at det er direkte akne, vil jeg anbefale dig at prøve denne kur. Men hav tålmodighed! Det tager 3-6 uger før et godt resultat vises. Og det kan endda forværres ind imellem den tid ( gjorde mit ) men så sker der noget – noget magisk! 
– Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 4 =