Alle indlæg og emner.

Husk at rense dine børster, svampe og pensler.

Jeg er faktisk ikke så vanvittig god til at huske det selv… Rengøring af pensler, børster og svampe. Så her kan jeg ikke ligefrem “pudse min glorie”, men jeg kan give rådet videre. Jeg gør det 1-3 gange i måneden – Man burde gøre det én gang i ugen mindst, men tænker ikke altid over det.

Når jeg renser dem, gør jeg det i længe og med kærlighed 🙂 
Jeg har anvendt rens, beregnet til børster én gang på 10 år – Det endte med, at jeg stod tilbage med skaftet – og absolut ingen hår tilbage. Spørg mig ikke, hvorfor og hvordan det kunne lade sig gøre, men det kunne det altså – Så fra den gang og i 10 år, har jeg anvendt almindelig opvaskemiddel, varmt/kogende vand og nogle gange efterrengør jeg dem med en meget mild sæbe (f.eks intimsæbe) 
Jeg lægger dem for det meste på et rent håndklæde og lader dem tørre. Og nogle gange stiller  jeg dem op ad en væg, så vandet ikke suger nedad i skaftet og ødelægger limen. Hvis jeg lige minder mig selv om det. 
Rene børster er ligeså skønt, som et rengjort hjem, synes jeg – væk med snavs og bakterier – Har man uren hud i forvejen, er det ekstra vigtigt at rense børsterne ofte, ellers kører man de samme bakterier rundt i ansigtet, gang på gang på gang… 
God søndag! 😉 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 9 =