Alle indlæg og emner.

Vitaminer – En vigtig del af skønheden.

Da jeg var barn, hadede jeg at sluge piller. Det var forfærdeligt og det tog mig en time at sluge en enkelt hovedpinepille, fordi den da lige skulle knækkes og brækkes i 500 stykker og blandes i youghurt eller andet, før den kunne komme ned igennem spiserøret. Så I kan godt se, at det absolut værste jeg kunne udsættes for dagligt, var, at skulle tage min vitaminpille. Den blev jeg tvunget til at tage. “Det er vigtigt for dig at få din vitaminpille.” var min mors ord, hver morgen lige siden jeg var 5-6 år gammel. 

I flere år fik jeg de der ækle tygge-vitaminer med en kunstig, syntetisk jordbærsmag. Puha! 
Så blev jeg lidt ældre og blev introduceret for “Gerimax”. Det var også en forholdsvis “stor” pille at skulle sluge, men jeg kunne ikke komme udenom, at vitaminpillen gav mig energi, især i vinterperioderne. Her begyndte jeg at forstå, at min kære mor havde ret i vigtigheden af en vitaminpille. 
Da jeg flyttede hjemmefra for otte år siden, begyndte jeg så at købe “Longovital” – Det var en lidt “smart” pille, syntes jeg, fordi de var så små. Godt nok skulle man sluge tre styks, men det var et bedre valg for mig, så dem skiftede jeg over til og rent faktisk lærte jeg endelig at sluge de ski.. piller – Tre af gangen 😉 (klapsalve tak!) 
Som sagt, er der så gået de her otte, næsten ni år, og jeg, og min mand, har troligt i alle årerne spist “Longovital Classic” – Enkelte gange kun i vinterhalvåret, ind til jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at tage vitaminer året rundt. Vitaminer er jo godt for det hele. Hud, hår, negle, knogler, hjerte osv og ikke kun for at få energi. 
For nogle uger siden, skulle jeg så have fyldt Longovital-lageret op igen og valgte en forholdsvis ny variant på markedet, nemlig : “Longovital Acai” – bare for at prøve noget nyt, og så fordi siden jeg har hørt om og prøvet ‘Rudolph Cares’ produkter med Acai, som hovedingrediens, har jeg bare tænkt : “Heeey… Acai er sundt. Acai er godt.” 
Og de er ligeså skønne som ‘Classic’ versionen. Energi, som jeg virkelig har brug for pt, er i top. Jeg har det godt, og det samme har min krop både indvendig og udvendig.
I sidste uge kom jeg hjem til en skøn goodie-bag fra “kompaskommunikation“. Der var Longovital i lange baner i posen, og endda varianter, som jeg aldrig før havde prøvet.
‘Longokalk’, ‘LongoD3’ og ‘Longoomega-3’. Derudover var der også en bøtte med ‘Longovital Classic’ og ‘Longovital Acai’. 
Jeg gik i gang med de tre, for mig, ukendte vitaminer med det samme og har gjort det i en uges tid. 
Så jeg tager tre styk ‘Longovital Acai’, en ‘LongoD3’, to ‘LongoKalk’ og to ‘Longoomega-3’. Det er en del piller, men kan mærke forskel på mange ting. Fordøjelsessystemets “flow”,(sorry, but true) hår, negle, hud og energien er, som sagt, i top, endda i en tid med mange nye ting og elementer i min hverdag, som normalt vil bombe mig før klokken slår 12.00! Jeg skyder “skylden” på de gode vitaminer! 🙂 
Vi smører os med cremer, anti-age og olier udenpå. Det er skønt, men hvor er det vigtigt at huske at pleje det hele indeni også og med alderen, er jeg blevet mere og mere bevidst omkring det. 
Hvilke vitaminer & mineraler tager I? 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 2 =