Alle indlæg og emner.

Hvis du vil være helt “CLEAN”…

Jeg har en tendens til at blive temmelig nysgerrig på produkter en gang imellem (læs: HELE TIDEN!)

Et produkt, eller parfume, er det nok mere, som jeg har kigget på og tænkt over i længe, er CLEAN parfumerne. 
Tanken om at dufte af “warm cotton” dagen lang, eller “shower fresh” er da fristende. Total overskudsagtigt at dufte helt CLEAN hele dagen lang. Mhh… 
Så da jeg så dette lille “rollerball” set med 5 miniature CLEAN parfumer, var jeg jo bare nødt til at købe dem og få dem prøvet. 
Et klik på “Greenharmony” og de lå i cyberspaces farlige indkøbskurv. To dage senere lå de i min postkasse, og endnu farligere ; i mine hænder 🙂 
For det første, så er disse små rollerball parfumer så fine! Ihh, hvor de pynter og er lækre og lette at have med i tasken, eller pungen. De kan komme med over det hele. 
For det andet, så er det virkelig bare nogle helt unikke og rene dufte. 
Tre af dem er jeg ret vild med, hvor 2 af dem, i min næse, kan diskuteres 🙂
Jeg er mest fascineret af “Warm Cotton” varianten – Den dufter FULDSTÆNDIG af varmt, renvasket tøj, der lige er kommet ud af tørretumbleren. Så ren og lækker uden at være det mindste “sprittet” eller besk. Den er helt perfekt til hverdagens strabadser og duften holder hele dagen. Det synes jeg er ret imponerende. 
Disse dufte er, som sagt, hverdagsagtige og ikke særlig “sexede” – Det lyder måske mærkeligt, at jeg skriver, at de ikke er sexede for hallo… Kan en parfume være det?
Jeps – Den kan den. Min “Emporio Armani She”, som er min absolutte parfume-favorit, dufter sexet og krydret på min hud, så den bruger jeg, når jeg skal dufte af andet end rent tøj, eller regn 😀 
Jeg vil sige, at CLEAN parfumerne her, er helt, helt perfekte til kvinden, der ønsker at dufte neutralt og naturligt i hverdagen.
Men som parfume til byturene, festerne og særlige anledninger – der er de måske en smule for almindelige.
Jeg har en giveaway kørende på min instagram lige nu, hvor du kan vinde denne “rollerball collection” fra CLEAN – Kig forbi @make_everything_up og deltag! 
Nyd vejret og rigtig god weekend. 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 9 =