Alle indlæg og emner.

Den dér trælse bums…

Hvis man ikke kender til det, at mr. Pimple dukker op, når man mindst venter det, jamen, så er man bare skide heldig!
Jeg kender til det, og han har aldrig været velkommen her. Det er han da fuldstændig ligeglad med. Han dukker da op dagen før et bryllup, midt i kvinders fantastiske cyklus, på selve aftenen, hvor man har sin første date… Sådan er det bare. Han sætter sig, hvor han vil, når han vil. 
Derfor har jeg samlet nogle tips til, hvad man kan gøre, sådan lidt akut, når han kommer på anmeldt besøg, i en tilfældig rækkefølge.

1) Her kan du købe nogle yderst effektive og billige “pads”, som man dækker urenheden med natten over eller dagen igennem. 
De hedder “Formula 10.0.6 Overnight succes” og du får 84 styks i en pakke. Den lille hjælper er gennemsigtig og meget diskret. Den sikrer, at urenheden, for det første, ikke spreder sig, men samtidig indeholder den lille pad; druekerneolie, som dæmper irritationen og betændelsen, som en urenhed jo er, samt “Tea Tree” som er stærkt anti-bakteriel og som dræber urenheden uden at indtørre. 
Jeg plejer, (og læs lige jeg – Måske ikke noget skønhedseksperter vil anbefale, da det kan give ar og mærker i huden) at tage to stykker papir på hver pegefinger,og forsigtigt klemme urenheden ud, sætte en lille pad på og lade den arbejde gennem natten. Urenheden er klart minimeret og ikke øm og rød, næste morgen. Vupti – Lige til at dække let med en concealer, indtil den er helt forsvundet.
Formula 10.0.6 Overnight succes” kan købes på spashop.dk til 99,- 

2) En lille flaske, hvorpå der står :”Psysio-jhp pebermynteolie” er også en redder for mig, hvis det er lidt akut. Olien er et godkendt naturlægemiddel, som faktisk er godt til lidt af det hele. Ømme muskler, ondt i halsen, maveproblemer, men i mit tilfælde også, til urenheder. Put en dråbe eller to på en vatpind og dup på urenheden flere gange i løbet af en dag. Urenheden vil blive mindre og ikke rød/irriteret. 
Psysio-jhp olien kan købes her til 59,95,- 

3) “Garnier Anti-akne pensepads” har også ofte været anvendt herhjemme i den trælse situation, at mr. Pimple OG hans venner kom på uventet besøg.
Det er en fin lille bøtte med pads i, som indeholder eucalyptus, som tørrer urenheden ud, og sørger for at forhindre nye urenheder i at dukke op. Disse pads er bedst, hvis man har flere urenheder, da padsene er store, og kan holde flere nede af gangen – Husk at smør en god creme på bagefter også, da disse pads netop virker udtørrende på huden, dog uden at irritere. Disse pads kan købes her til 79,95 for 56 styk. 

4) Jeg har haft stor glæde af to slags lermasker også. Disse lermasker er gode til især fedtet og kombineret hud, men dupper man dem på urenheden og lade sidde natten over, udretter de små mirakler.
Den ene lermaske er den fra Beauté Pacifique. Den anden er den fra LING “Herbal clay clarifying mask“. 
De virker udtørrende og beroligende på urenhederne.
Beauté Pacifques maske kan købes her. 50 ml koster mellem 130 – 155,- og der er til mange urenheder 😉 
LING’s skønne maske, som er god til det hele, kan købes her for 315,- for 60 ml. Som jeg har skrevet før, er denne maske min absolut favorit til mit ansigt generelt, og ikke kun til urenhederne. Masken er også egnet til normal hud. 

Det er nogle af de midler jeg gør mig i, når jeg kommer i bumse-krise
Jeg har haft en del, især i min stressede periode op til mit skønne bryllup sidste år, og jeg trykkede jo i de urenheder 24-7 – KAN ikke lade en betændt bums sidde dér og skinne igennem!
Det resulterede i, at jeg fik en del røde mærker og ar, især på hagen. Det var rigtig trælst, og troede jeg aldrig, at jeg kunne komme af med de grimme mærker igen. Det kan man heldigvis.
Bioeffect, som kan købes her, gav mig min hud tilbage! Det er dyrt ja, men er du “ked” af din hud, de fine linjer, de gamle ar, så vil jeg virkelig anbefale dig at få investeret i en “30 day treatment” og en “EGF serum” derfra og spare et andet sted den måned. Du drømmer ikke om, hvad produktet gør for din hud. Man tror ikke på det, før man ser det med sine egne øjne. Det er fuldstændig vildt. 

Så for lige at opsummere, anbefaler jeg ikke, at man presser sine urenheder ud, men som sagt, jeg gør det og betaler så regningen bagefter. Sådan er det bare. 

God søndag til alle sammen 🙂

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 9 =