Alle indlæg og emner.

Virkede det?

…. Sådan virkelig? 

Nej, det gjorde det desværre ikke. Jeg taler om den billige hth-creme, som var udvalgt til at kunne få mine forbistrede knopper på armene til at forsvinde. 
De er der stadig efter 3 ugers brug morgen, middag og aften (har glemt det et par gange undervejs, men ellers været ihærdig med at få armene smurt godt ind.)
Cremen skulle være eminent mod knoppede, tørre steder på kroppen, grundet dens indhold af carbamid og AHA frugtsyrer. 
Den første uge med cremen, gjorde faktisk armene værre og mere knoppede, indtil jeg tog en skrubbehandske på og skrubbede helt forsigtigt på armene.
Det hjalp gevaldigt, og armene blev faktisk blødere anden uge, men så stadig knoppede ud, selvom de føltes mere glatte. Tredje uge var det samme : lidt glattere, lidt blødere, men ikke mere end, hvad jeg før har erfaret ved brug af andre cremer og produkter. 
Hth cremen har ikke kunnet gøre tricket for mig i hvert fald – Fjerde uge har jeg ikke brugt cremen, og jeg er tilbage til status quo! Er jeg lidt træt af det? JEPS! Jeg har heldigvis lært at leve med det mindre kosmetiske problem gennem årene – så sidder ikke og græder hver dag, men vil da ønske, der fandtes noget, som kunne hjælpe os alle af med knoppede arme. Men samtidig; hvis det er, hvad jeg skal lære at leve med, er jeg måske i virkeligheden meget heldig 😉 
Cremen er billig (38,- på Apotekeren.dk) og bestemt ikke en dårlig investering – Måske den hjælper dig mere end mig? Uanset hvad, har cremen gjort noget for mig, men ikke noget vedvarende, som jeg havde håbet… Men lidt er vel også godt 🙂 
Husk iøvrigt at smørre solcreme ovenpå hth cremen, hvis du opholder dig i solen. AHA reagerer stærkere på solen end andre midler og man bliver lettere solskoldet, så solcreme ovenpå og du skulle være garderet! 
Har I andre gode råd mod ovenstående problem, så smid endelig en kommentar nedenunder 🙂 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 9 =