Alle indlæg og emner.

Produkter til din ferie.

Tja, altså, når jeg skal på ferie, ser min produktliste muligvis lidt længere ud 🙂 Men skulle jeg vælge de aller mest nødvendige produkter, er disse obligatoriske for mig: 

Tørshampoo fra Batiste er blevet et must-have herhjemme. Jeg startede ud med at prøve “Batiste Classic” og er nu endt ud med at have 8-9 forskellige varianter. Jeg knus-elsker dem! Mit hår er rent, flot og fyldigt efter en omgang med Batiste. 

“Oskia renaissance cleansing gel” rensen siger sig selv. Den er og bliver bare fantastisk, som alle de andre produkter fra mærket. Jeg har aldrig prøvet en serie af produkter, hvor alle rent faktisk lever op til mine forventninger og bare skaber mirakler for huden. Oskia gør det, gang på gang på gang… Og denne enkle rens (spækket med vitaminer og mineraler) er ingen undtagelse. 
Solcreme : Embryolissen her på billedet er rigtig god og let til ansigtet. I flere år, har jeg brugt “Garnier” solcreme til resten af kroppen og har altid være godt tilfreds. Har også investeret i en “Rudolph care” solcreme til kroppen – Den er nu altså også fab! 
Tromborgs mineralpudder har fulgt mig dagligt de sidste 7 måneder, og jeg skifter ALDRIG til en anden. Jeg elsker dens smukke glød, naturlige look på huden og de sunde mineraler. Den indeholder også solfaktor. 
Neglelak har jeg ikke altid været fan af – Overhovedet. Kradsede det altid af, da jeg var yngre og hadede at bruge tid på at fjerne lakken igen, og lægge nyt osv. Det er ændret nu. Jeg elsker at have en lækker lak på – Det er feminint, festligt, skønt. Og her er min samling af Essie-lakker størst 🙂 
“Læbepomade-freak”… Det er ikke for sjovt, at jeg kaldes det. Jeg ejer mellem 40-60 (måske endnu flere, hvis jeg kigger i alle gemmerne) pomader af forskellig art. Og dem med solbeskyttelse i, er dem, der bliver brugt mest af mig pt. Især ‘Lemon drop’ fra EOS er skøn til sommeren, da den er vandresistent og solbeskyttende. Der findes mange varianter på www.spashop.dk.
Vichys ‘Thermal water’ har også fulgt mig en del år efterhånden – Den er bare rar i varmen, som opfriskede mineral-mist, over make-up, under make-up/olie/serum/creme. Den duer bare til det hele og er faktisk altid med mig i håndtasker i ferie-perioden.
Renseservietter – Det er bare altid et hit, når man er doven, og det skal gå hurtigt. Tørre, tørre og vupti – Rent ansigt 🙂 
Hvad er “ferie-must-haves” for dig? Lad mig høre. 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 1 =