Alle indlæg og emner.

Øjenbryn – Et ømtåleligt emne.

Vi er alle forskellige og det er kun skønt at være forskellige, at kunne inspirere hinanden og respektere, at vi netop er forskellige.

Når man kommer til emnet : øjenbryn, har jeg én mening, men at det er den rigtige og eneste mening, siger jeg bestemt ikke – Igen fordi, at vi er forskellige og det respekterer jeg. 
Jeg bryder mig bare ikke om, at unge, smukke piger, går til kosmetolog eller tatovør for at få tattoveret brynene op/på. Jeg har fuld forståelse for det, hvis man af en eller anden grund ikke er i stand til at få øjenbryn på naturligt vis, men at man vælger at få det gjort oveni sine naturlige bryn, forstår jeg ikke – Især fordi jeg ikke er stødt på særligt mange personer, hvis optegnede tatto-bryn er pænere end deres naturlige bryn. Det ser, ifølge mig, alt for “perfekt”, optegnet, markant og forkert ud til rigtig, rigtig mange kvinder. Og faktisk synes, at jeg mange har en uheldig tendens til at se “overraskede” ud, fordi brynene bliver tegnet for højt. 
Det synes jeg er super ærgerligt, for uden tvivl, så er det brynene, der skaber et helt ansigt. Og når nu brynene bliver tattoveret på, er de altså lidt svære at ændre på. Man skal, i det tilfælde, at man virkelig ønsker at få dem optegnet, eller finder det nødvendigt, finde en klinik, der virkelig kan sit kram. Jeg har set skrækeksempler såsom : skæve bryn, forskellige bryn, bryn der blev blågrå efter kort tid, bryn, der slet ikke passede til personen osv. 
Når man nu har naturlige muligheder som : brynfarve, revitabrow, “gimmebrow” fra Benefit og “Browdrama” fra Maybelline, så mener jeg jo, at man er godt dækket ind. Medmindre man ikke er i stand til at få bryn på naturlig vis, som sagt.
Mine bryn har fået noget af et boost efter en længere periode med Revitabrow fra Spashop.dk – Denne serum har fået mine bryn til at vokse mere og hurtigere, samt er de blevet mørkere/mere stive. Jeg er glad for mine bryn, og synes det er rart selv at kunne styre, hvordan de skal se ud hver dag. 
Jeg investerede i “Browdrama” fra Maybelline til ca 80,- for nogle måneder siden, og var med det samme meget tilfreds. Bryn-mascaraen samlede hårene, gjorde det lettere for mig at se, hvor der skulle rettes lidt osv, gjorde hårene en smule mørkere og mere “markerede” eller tonede uden at blive for optegnede/for perfekte. 
Her i søndags, fik jeg så købt “gimmebrow” fra Benefit i Stansted lufthavn. Den var mini-lille og kostede 145,- (Normalprisen er 200,-) Jeg fik faktisk et lille chok over, hvor lille tuben var, og da jeg så børsten på produktet, var jeg for alvor skeptisk! Hvordan ville den kunne gøre noget som helst godt for mine bryn? 
“Gimmebrow” indeholder små fibre også, som forlænger brynene og skaber ekstra fylde. Det skal jeg så hilse og sige passer! Hold nu op, den lille skid kan skabe bryn på en naturlig og lækker måde. Jeg synes, at den kræver mere træning at lære at bruge i forhold til “Browdrama”, som har en “kuglerund” børstehoved – “Gimmebrow” kan lige pludselig tage overhånd og smatte det hele lidt til, hvis man ikke kører børsten henover brynene stille og roligt (koncentreret) og arbejder lidt med det. Men det giver virkelig også et synligt og flot resultat så. Det må jeg tage hatten af for. 
Hvis man kigger på priserne, som hhv hedder : 80,- og 200,-, så er der helt sikkert noget at overveje, før man vælger, for hvad ønsker man sig egentligt af produktet? Samlede, neutrale, mørkere bryn (Browdrama) eller mørke, samlede, mere markerede, fyldige bryn? (Gimmebrow) 
Nogle dage har jeg blot brug for at få lidt samling på hårene, og en smule mørkere nuance, og til det formål bruger jeg Maybellines. Den holder dagen lang og er ganske okay, især til prisen. Skal der lidt mere “skrald” på, er Benefits perfekt. Den får jeg nok ikke brugt hver eneste dag, men mere når jeg skal noget eller når jeg synes brynene skal være mere markante. 

Nu har jeg dem begge, og når jeg løber tør, tja, så vil jeg nok investere i “Gimmebrow”, da man får noget for pengene der. “Browdrama” er altså også fin, men man kan godt se og mærke forskel ved brugen af de to. 

Hvad er din holdning til optegnede bryn? Er det mig, der er for gammeldags og ikke forstår nutidens trend? Prøv at google : “Brows gone wrong“… (eller klik her) Så forstår I min bekymring :-/ 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 6 =