Alle indlæg og emner.

Citrus-favorit.

Let’s face it! Jeg er en sucker for syrlige, citrus-noter i produkter. Sådan er det bare. 

Og da jeg kiggede mit beauty-kartotek igennem forleden dag, fandt jeg da også en del citrus-duftende lækkerier. 
CND håndcremen fik jeg af en dejlig kollega forleden – den har fulgt mig i min arbejdstaske lige siden og jeg elsker både den cremede, friske duft OG effekten af den. Den giver vitterligt bløde, lækre hænder og negle! Det er lidt som om den efterlader en usynlig silkehandske på hænderne. Man kan blive ved med at mærke den blødgørende effekt i længe. 
RØNSBØL bodyolie købte jeg for en del måneder siden på en Nicehair-stand i Esbjerg. Den er lækker på armene og benene om aftenen efter badet. Den fedter ikke voldsomt, hvis huden er let fugtet inden brug og giver dejlig blød hud. Den er især også god om sommeren på gyldenbrune ben. 
Biotherm Lait Corporel er ret ny blandt mit sortiment – Jeg købte den i Billund lufthavn for nogle uger siden, og den lette, skønne konsistens forsvinder hurtigt ind i huden og efterlader kun blød og fugtet hud. Mhh. Den er ganske fin! 
Jurlique citrus body care lotion dufter virkelig dejlig og frisk, og så er det, efter min mening, det. Den har en mærkelig tynd, lidt sjasket konsistens, på min hud, og er ikke særlig fugtmættende. Lidt ærgerligt.
Er man til en ultra-let creme, så er denne måske perfekt for dig? Det skal jeg ikke kunne sige. Men for mig, er det ikke et nyt køb. Den er lige let nok. 
Bliss lemon+sage body butter er min absolutte citrus-favorit! Jeg elsker den. Den fungerer perfekt på huden. Normalt kan “body butters” være ret fede og klistrede – denne er ingen af delene. Den er virkelig fantastisk god. Desværre synes jeg, at den er lidt dyr, men det ændrer ikke på, at den skal købes igen, når denne er opbrugt. Kvalitet fremfor kvantitet 🙂  Den gennemfugter, plejer og dufter himmelsk. Min hud elsker den. 
Hvilken duft er du en “sucker” efter? 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 2 =