Alle indlæg og emner.

Embryolisse Lait-cremé concentré.

Der findes en creme…. Og denne creme kan bruges til alt. Sådan, bogstaveligt talt.

Cremen kan bruges som : dagcreme, natcreme, fugtmaske, make-up fjerner, rens, efter barbering, hvis man har eksem, er blevet solskoldet, mod kløe, til børn og barnerumper, som håndcreme, til fødderne….Jeg kunne blive ved. 
Denne luksus multicreme hedder : Embryolisse Lait-cremé concentré og er et skønt mærke fra Frankring, kendt af kendte, såvel som ukendte, mennesker i hele verden. 
Især sværger make-up artister til denne creme, da den fungerer perfekt, nærmest som en primer, under make-uppen på modeller, sangere og skuespillere. 
Lyder det ikke lidt vildt? 
Ikke desto mindre, så har jeg naturligvis selv afprøvet den. Både på mig og på manden.
Billedet herunder taler for sig selv: 
Den bliver brugt – MEGET endda. Til alt. Her i sommers, havde jeg den med mig rundt på alle de små ferieture vi var på, fordi jeg elsker ideen om, at det netop er et multiprodukt, som kan bruges til det hele. Alt i ét produkt, som ikke fylder i toilettasken! Og samtidigt et produkt, man ved virker! Jeg tvivler på, at der findes et ligeså perfekt multiprodukt på markedet – Jeg er ikke stødt på det endnu. 
Den skaber ro på huden. Virkelig balance. Den er mild omkring øjnene, når man bruger den, som make-up fjerner. Den er fugtgivende. Den er alt, hvad et “alt-i-et” produkt skal være. 
Indholdet er sammensat for at mindske allergiske reaktioner og gøre cremen tolerant for selv sart hud, og den er parabenefri. 

I kan læse mere om Embryolisse og cremen her : www.embryolisse.dk

Jeg har købt min på spashop.dk til 199,- Når den er tom, skal der købes en ny! 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 8 =