Alle indlæg og emner.

Bioeffect Daytime RICH.

Bioeffect er, i mine øjne, lige så magisk som : lyserøde skyer med multifarvet glimmer på, tykke lyseblå enhjørninger med store, bløde og baskende vinger, små buttede engle, der graciøst flyver rundt, mens de spiller den smukkeste melodi på deres små guldharpe… 

Ah, okay okay.. Men det er ligesom for at få jer til at se billedet for jer. For at fortælle jer, hvilke følelser jeg havde efter brug af “Bioeffect“.

Rent ud sagt: Bioeffect reddede min hud, min selvtillid og det var magisk! 

Derfor har jeg mest kun roser at give ud til mærket og produktet, der forvandlede mine mange grimme ar i ansigtet efter en laaaang periode (næsten flere år) med uren hud, til pæn, jævn og glødende hud på en måned! Jeg brugte først kuren “Bioeffect 30 Day treatment” fra spashop.dk, (kan købes her) og derefter, i nogle måneder, den almindelige EGF serum, samt dagcremen derfra også. 
Så løb jeg tør for Bioeffect, og prøvede en masse andet, som også har været rigtig godt. I hvert fald meget af det, og som nok aldrig når helt i nærheden af Bioeffects effekt, når vi snakker om EGF serummet.

Men… 

Bioeffect Daytime RICH.
For en del gode måneder siden, lancerede “Bioeffect” atter en creme på markedet. En opfølger af deres “Daytime” creme, bare ekstra RICH, denne gang, som skulle være helt perfekt, som antiage-dagcreme til tør, irriteret, sart og stresset hud, som f.eks her i oktober måned, hvor vejret skifter fra varmt til koldt, til fugtigt osv. 
Den indeholder selvfølgelig også det effektive celleaktiverende EGF-protein, som Bioeffect designer deres produkter ud fra. Den indeholder også : kokosolie og sheasmør, som skaber optimal fugt til huden. 

Jeg har prøvet den almindelige dagcreme-variant til normal hud, og den var fin, men ikke en direkte sensation, som jeg synes bioeffect serummet er. 
Altså “Oskia Nutri-active daycream” er ligeså god, og det samme gælder “Embryolisse Lait creme concentré”, og lige pt mixer jeg da også “Bioeffect” med andre mærker. Jeg mixer faktisk, som det passer mig og min hud.

Denne nye creme er, som sagt, en dagcreme, men den er ikke særlig effektiv, for min hud, som dagcreme. Den er ekstremt fed i konsistensen, og efterlader ansigtet skinnende, og “fedtet”. 
Jeg har brugt den nogle morgener i sidste uge og her i weekenden, ladet den tørre nogle gode og lange minutter, og så taget make-up på. Det dur slet, slet ikke. Mine børstehår fra kabukibørsten (som ikke normaltvis fælder) sætter sig fast til huden, pudderet fordeles ikke, men lægger sig i klumper hist og her og jeg ligner noget, der er kommet alt for hurtig ud af døren.  
Jeg har så også anvendt den om aftenen, og sé, det er jo noget helt andet. Den klistrer stadigvæk (skal jeg hilse og sige fra min hovedpude) men den får lov at arbejde og trænge ind, og jeg mærker at min hud, er blød og tilfreds om morgenen. Den afhjælper helt klart de tørre kinder og tørhedsknopper, jeg har på kæbebenene. 
At bioeffect har valgt at kalde den “dagcreme“, er jeg ikke helt med på. Medmindre man ikke bærer make-up af nogen art og godt kan lide, den skinnende effekt en creme kan have, så ville jeg havde kaldt denne “Night-time RICH” for den er så absolut lækker, som en luksus natcreme. 

Måske er min hud i virkeligheden ikke tør nok, til at kunne bedømme cremen ordentligt, men det er altså min uforbeholdne mening, om “Bioeffect Daytime RICH” – Har du ekstremt tør hud, så vil den kunne hjælpe dig – Meget. 
Har du normal hud, så styr udenom den, og kig på f.eks “Oskia Nutri-active daycream“, som kan købes her. Eller Embryolisses “Lait creme concentré“, som kan købes til 199,- her og som jeg har skrevet et indlæg om her.

Hvilken dagcreme bruger du lige nu?

God mandag alle sammen.

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 3 =