Alle indlæg og emner.

Hudtyper.

Jeg har en hudttype, som primært hedder : Olieret/kombineret. Det vil sige, at jeg har lidt fedtet hud, især i t-zonen (pande, næse, hage) store porer, større talgproduktion og tendens til urenheder. Mhh… Det lyder lækkert, når det sådan står sort på hvidt 🙂 Men det har jeg for det meste. Nogle gange i året, skifter det lidt. Som nu, hvor min hud har en tendens til at blive en smule mere tør, især på kinderne og hage/hals og også benene tørrer ud. Jeg kender min hudtype, og jeg er begyndt at vide, hvad der er godt for den. Heriblandt : Rens to gange dagligt (let morgen – Mere i dybden, aften) Exfoliering minimum 1 gang i ugen, frugtsyre 1-2 gange i ugen, enten, som maske (Oskia Renaissance mask) eller som serum (Akademiklinikens pure active serum) og ellers bruge cremer, der passer, så godt som muligt, til min hud. Helst ikke for olieholdige, da det giver mere shine-effekt end nødvendigt. Det kan dog være svært at finde et match hele tiden, når man holder sådan af at teste samtidig 🙂 

Har man sart hud, som lettere bliver irriteret, kløende m.m anbefaler jeg naturligvis ikke samme rutine, som den jeg bruger. Sart hud har ikke godt af rens to gange om dagen, og måske heller ikke for meget AHA holdige produkter. Det kan irritere huden yderligere – det kan også gøre det modsatte. Man må prøve sig stille og roligt frem, deriblandt med parfumefri og alkoholfrie produkter. 
Tør hud føles altid stramt, tør, ru og nogle gange også direkte kløende. Denne hudtype, skal man være meget obs på også, og holde sig fra alkohol og evt parfume i produkter – Det kan udtørre yderligere. Her er det vigtigt med en mere rig, oliemættet produkt. F.eks “Bioeffect RICH” og serum. 
Her anbefaler jeg heller ikke at man renser sit ansigt flere gange dagligt.
Man kan også være den heldige ejer af den normale hudtype – Den hud, som ser fin, smidig og sund ud. Hele tiden. Den, som kan klare sig med et godt fugtboost eller en god antiage og mild rens en gang om dagen. 
Vi har alle forskellige hudtyper og ud fra vores hud og ud fra hvad vi ved, kan man også finde frem til de produkter, der vil passe din hud. 
Du må ikke give op. Det oplever jeg ofte folk gøre – Give op, fordi der er for meget arbejde i at finde sin hudtype og produkter, der passer til. Jeg giver jer ret! Det ER en stor opgave, men også en meget vigtig opgave, som du vil have gavn af at sætte dig ind i så tidligt, som muligt – Sæt i gang og spørg endelig, hvis jeg kan være med til at uddybe eller hjælpe med noget. Skriv her, på IG eller udfyld kontaktformularen her på bloggen – Så vender jeg tilbage så hurtigt jeg kan 🙂 
Hav en dejlig dag! 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 1 =