Alle indlæg og emner.

Mine oktober-beautyfavoritter

Det var næsten pinligt at finde sine oktoberkøb frem i dag – For der var maaaange 🙂
Jeg fandt dog frem til sekshundrede produkter, som har gjort min oktober måned mere rar og dejlig, både for mig, min hud, for neglene og læberne.

1) Pudderdåsernes musthaves.
Det lyder næsten utroligt, at det kan ske for mig, men jeg var milimeter fra at løbe tør for både : Skin tonic, make-up fjerner og rens, så da jeg så, at Magasin kørte 20 % off på beauty, måtte jeg ind og købe noget nyt. 
Faktisk havde jeg min elskede, meget effektive “Embryolisse Micellaire lotion” i tankerne, men jeg stødte på noget andet undervejs, som skærpede min nysgerrighed, nemlig : “Pudderdåsernes musthaves –Alt i en make-up fjerner“, som udover at være make-up fjerner, både kan bruges, som skin tonic og rens. 
Den var billig i forvejen 95,- men nu sat ned til 76,- Så den købte jeg, sammen med deres “alt i en creme” til ansigt og krop. 
I ved, at jeg elsker det, når produkter kan bruges til mere end bare en ting OG jeg elsker danske produkter. 

Bioderma og Niveas micellaire lotions, de var ikke en succes for mig, overhovedet, som rens. Som skin tonic fungerer Bioderma fint nok, men that´s it. Nivea vil jeg slet ikke sætte ord på…
Derfor kan I godt se, at jeg ikke havde høje forventninger til Pudderdåsernes make-up fjerner – Jeg er kræsen mht effektiviteten af renseprodukter. 
Og derfor kan I så også godt forstå, at jeg blev, ja, vel nærmest chokeret, da jeg stod med pudderdåserne, svøbt ind i vatrondeller, med ALT mit make-up, OGSÅ mascara, på vattet efterfølgende!!
Jeg har testet produktet hver morgen og aften, siden det kom hjem og bo ved mig. Det er sådan et effektivt, mildt og lækkert produkt OG billigt! 
Jeg svøber, som sagt, vattet i produktet, lægger det lige let mod øjnene i et par sekunder, og tørrer make-uppen af. Vipperne er fuldstændig fri for mascara, pudder, snavs og andet skidt, tager produktet også i et snuptag! Fantastisk.Derudover er produktet parfume og parabenefrit,

Labello Pearly shine.
Mig og læbepomader – Det er en sag for sig selv. Kan ikke gå forbi en læbepomade, jeg ikke har, uden at smide den i kurven. Der er jo nærmest tale om en sygdom i mit tilfælde 😉 
Denne her pomade, den er jeg vild med af flere årsager:

1) Den plejer.
2) Den dufter skønt.
3) Den har den fedeste shine-effekt på læberne.
4) Farven er perfekt, diskret og mere holdbar end man umiddelbart skulle tro.

Det er meget “in” med de her rose-shine læber fortiden. Den der 80’er trend, er kommet lidt tilbage. Denne pomade gør det bedre end de fleste dyre shine læbestifter jeg har prøvet. Denne har den helt rette glans, farve og shine. Den koster 20,- What’s not to like??

Maya Water – Facial Mist – Organic acai.
Jeg smed denne facial mist i kurven hos @beautypower.dk, fordi jeg manglede en face mist. Men jeg vidste ikke, at denne mist ville være SÅ fantastisk. Man kan bogstaveligt talt mærke den energi huden får, når den sprayes på. Den køler let, og får huden til at se frisk og lækker ud med det samme. Jeg sprayer den på før min aften eller morgenrutine, og denne mist er med til, at holde huden fugtet dagen lang. Den kan også sprayes henover make-up eller bare, hvis man har brug for en lille opfrisker. Den fordeler dråberne lækkert og fint.
Det eneste minus, i min næse, ved denne variant med “Organic Acai“, er duften, som mest af alt minder mig om sur sved :-/ Jeg holder vejret, når jeg sprayer på og duften forsvinder hurtigt, men næste gang vil jeg prøve en anden variant. Evt med “Organic Goji” eller “White tea“. 
Maya water kan købes her til 149,- for 70 ml, eller 249,- for 150 ml. 

Bioeffect Volcanic Exfoliator.
Det vil jeg gøre kort, for jeg har skrevet om den lige her.
Jeg synes stadig, at den er absolut lækker, effektiv og ikke så grov i konsistensen. Jeg kan godt lide en grov scrub til min hud og hudtype, ikke mindst, men synes også, at det er dejligt at veksle lidt mellem milde og grove scrubs. Her passer Bioeffect Volcanic Exfoliator perfekt ind i mine rutiner. 

CND Weekly top-coat.
UUNDVÆRLIG! Så er det sagt. Denne top coat koster 125,- og får dine negle til at ligne en million + får lakken til at holde meget længere end normalt.
Den er blevet helt uundværlig for mig, når jeg lægger neglelak. Uden tvivl. På denne måde, kan man faktisk nyde at have lak på i flere dage, fordi man ved, at der ikke er chipper, ridser m.m. i lakken efter få timer. Den kan købes her og beautypower forhandler også et utal af lækre CND lakker.

Trines Wardrobe Face scrub.
Denne scrub, har jeg også skrevet om her på bloggen. Den er lækker! Dens konsistens passer min hud så godt. Grovkornet, men samtidig er kornene mikroskopiske og fra abrikoskerner. Produktet er parfumefri og parabenefri. Det eneste, jeg godt kunne havde undværet i dette fine produkt, er den oliefilm, scrubben efterlader på huden efterfølgende. 
Til den tørre hudtyper, er dette olielag godt, men for min kombinerede/olierede hudtype, bliver det hele meget olie med olie på. 
Jeg kan godt lide, at en scrub kan vaskes af ansigtet, ligesom “Bioeffect Volcanic Exfoliator” eller “Oskia micro exfoliating balm“.

Det er mine oktober-favoritter, og ved I hvad jeg har bestemt mig for, efter at have kigget på alle de produkter?
IKKE at købe noget som helst beautyrelateret i november, udover det jeg FÅR (Har nemlig fødselsdag i november jooo) Og fra pigepakken, som jeg abonnerer på. 

Ellers bliver november måned, beautysparemåneden. Puha. Abstinenserne begynder allerede :-/

– Mette Milan 


















Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 1 =