Alle indlæg og emner.

Scrub, eksfoliering – Kært barn har mange navne.

Da jeg var ung, sådan helt ung, som i yngre end jeg er nu, da hørte jeg aldrig ordene; 
Du må ikke eksfoliere huden“, eller “Nej, scrub er ikke godt for ansigtet.” Faktisk tværtimod. De senere år lyder meldingen helt anderledes:
Scrub er ikke godt for huden. Man risikerer at ødelægge hudlagene” eller “Huden bliver irriteret og uren hud forværres“. 

Altså, det er ikke noget at sige til, at man bliver rundtosset og forvirret fra tid til anden, når vi snakker om, hvad vi og ikke må
Bevares, jeg lytter da til de dygtige skønhedseksperternes råd, men jeg sorterer også i informationerne efterfølgende, for det der bliver sagt, er sikkert helt korrekt for de fleste, men det er ikke altid, at de fleste er “mig”. 

Jeg har den slags hud, der bliver irriteret og uren, hvis ikke den får en mild gang scrub/eksfoliering et par gange i ugen. 
Jeg lægger naturligvis tryk på ordet mild, iøvrigt, for jeg tror ikke på, at det er en god idé at vold-skrubbe huden, men jeg tror på, at huden har brug for at blive frisket op fra tid til anden – Til at få fjernet død hud/hudceller fra overfladen, ligesåvel som at tænder skal renses/børstes eller håret redes. 

Derfor ejer jeg en god håndfuld scrubs. Både “grove” og “milde”.
Jeg vil nævne dem her, og prøve at forklare, hvilken én, der passer til din hudtype. 

Oskia Micro Exfoliating Balm” er en eksfolierende masse, der giver blød hud med det samme. Den skaber glød i kinderne og den virker både afstressende og plejende på huden på samme tid. Dette produkt indeholder mikroskopiske korn, men så mange af dem, at denne scrub kan betegnes, som “grov” til trods for de små korn. Den indeholder et hav af vitaminer, mineraler og omega-fedtsyrer. 
Den er eminent til min hormonelle/kombinerede, lidt grove hud med store porer m.m. og denne scrub ER min all-time favorit, som jeg køber igen og igen, fordi den er så effektiv og lækker, som den er. 
I kan læse mere om den og købe den her. 475,- for 50 ml. 
Den er drøj i brug, og holder i længe. Jeg kan faktisk huske, da jeg fik denne hjem for første gang og skulle prøve den, at jeg tænkte: “WHAT!? Der er jo til én gang her.” Men surprise! 
Et gæt er, at der er til mellem 12 og 15 gode gange OG bruger man den, som jeg, en gang i ugen, kan man selv regne lidt på det. 

Bioeffect Volcanic Exfoliator” er også en helt vidunderlig dejlig exfoliator. Den indeholder ikke så mange korn, som Oskias, og jeg vil derfor sige, at den passer rigtig godt til den lidt sarte/tørre hudtype især. Den er ikke voldsom grov i konsistensen. Islandsk mikrokrystallinsk vulkanaske og abrikoskerner, er eksfolieringsdelen i dette produkt. 
Den er klistret i det, når den kommes på huden, men så snart produktet kommer i kontakt med vand, opløses det og bliver til den fineste mælkeagtige skum, som bogstaveligt talt smutter af huden. Man efterlades med en blød, fugtet hud.
Dette produkt koster 325,- for 60 ml og kan købes her

Den sidste scrub, som jeg vil nævne for jer, er “Trines Wardrobe Face scrub“, som jeg ved en tilfældighed prøvede på min hånd i Matas og snuppede efterfølgende den med hjem, uden at tænke. Altså, jeg betalte naturligvis for den 🙂
Den overraskede mig og så var den billig.
Den har faktisk samme, lidt grove, konsistens som Oskia – Kornene er ikke grove, men der er mange af dem, og derved føles det mere groft på huden. Den er rigtig dejlig, og den er god til den tørre hudtype, da den indeholder arganolie, som lægger sig på huden efterfølgende. Det er desværre det eneste, der trækker den lidt ned for mig – Det lag af olie, men igen, for den tørre hudtyper, vil den fungere, som en lækker maske samtidig. Win-Win. 
Den koster 139,- for 75 ml, og det er billigt, for en rigtig fin og lækker scrub uden parabener og uden parfume. Pulveriserede abrikoskerner gør arbejdet her. 
Den kan iøvrigt købes her. 

Et par gængse råd, når vi snakker scrubs:

1) Nøjes med at eksfoliere din hud 1, max 2 gange om ugen.
2) Gør det BLIDT med cirkulære bevægelser med det yderste af fingrene. Ikke pres til, men bare lad kornene arbejde i det yderste hudlag.
3) Lad gerne din scrub sidde lidt efterfølgende, for ekstra pleje. 
4) Tænk på din hudtype, når du vælger en scrub. Skal du vælge et eksfolieringsprodukt med grove, store korn, hvis din hud i virkeligheden har let ved at blive irriteret og er sart? Nej, vel. 
I det tilfælde, skal du måske slet ikke bruge et produkt med korn, men et frugtsyre-eksfolieringsprodukt, som ikke indeholder korn, men som eksfolierer huden med de forskellige syrer, produktet indeholder. Sådan en maske skal typisk ofte sidde på i lidt  tid, og derefter skylles af og den tager så de døde hudceller med sig 😉 Eller en våd vaskeklud, som også har en blidt eksfolierende effekt i sig selv – Mulighederne er mange – Heldigvis! 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 1 =