Alle indlæg og emner.

Ugens test: bb-creams.

Jeps… Emnet i dag er : bb-creams, og jeg har testet fire styks her på det sidste. Fire meget forskellige, vil jeg sige 😉 

Først og fremmest, så er en bb-cream en dagcreme, “let” foundation og oftest, primer og solbeskyttelse i én. Selve betegnelsen “bb” står for “Blemish balm“, og er altså et produkt, der hjælper med at dække hudens fejl og skaber ensartet tone i hele ansigtet. 

Jeg har ikke været synderlig begejstret for bb-creams nogensinde før. Jeg har førhen prøvet en del – en hel del faktisk, og altid endt med at smide produktet ud eller forære til nogen, der gad bruge det. 
Mit problem med bb-creams, har altid været, at jeg synes det så så “tykt” og “oversminket” ud på min hud. Jeg har store porer på næsen, panden og på hagen, og bb-cremen lagde sig sådan lidt “klat-agtig” på de områder. Samtidigt, har jeg olieret hud i t-zonen, og ej heller der, har bb-creams gjort sit bedste.

Opuntia Anti-ageing BB cream.
Men så var jeg så ualmindelig heldig at støde på “Argandian anti-age BB Cream“, da den var med i et bogpakketilbud fra den skønne @beautyspace.
Lad os lige slå fast, at det IKKE var på grund af den bb-cream, jeg købte bogpakken – Det var på grund af “ISclinical” produkterne, og helt tilfældigt, inden jeg ville give denne her bb-cream væk, prøvede jeg den lige på min hud og W.O.W! Tiden stod stille…..
Først og fremmest, så dufter den så fantastisk – Af marcipan eller af noget sødt mandeldessert – Helt fantastisk. 
For det andet, så lægger denne bb-cream sig så smukt og naturligt på huden. Virkelig. Den er ultra-let dækkende, og så smooth og silkeskøn på huden, at jeg næsten ikke kunne forstå, at jeg havde været så meget imod bb-creams, for denne var da en sand drøm. Fin glans, glød og sundhed, fik den min hud til at udstråle. Selv ovenpå fedtet t-zone og store porer. Og bedst af alt, den tilstoppede ikke min hud. 
Derfor fik jeg blod på tanden, og har på det seneste (trods beautysparemåned… Ups!?!) så prøvet yderligere tre bb-creams, og jeg var spændt på, om de kunne slå denne fra “Argandia.”

Embryolisse bb-cream med spf 20.
Denne fik jeg en prøve af fra søde @beautypower.dk, og fordi jeg er stor fan af Embryolisse, var jeg ret sikker på, at denne ville falde i min smag lige med det samme.
Produktet indeholder solfaktor,fugtighedscreme, frugtsyre, anti-age og E-vitamin. Fine ingredienser.
Denne bb er dog svær at fordele ordentligt på min hud, den er noget mørk i farven, selvom de skriver, at farven blender sig ind i ens naturlige hudtone, og der skal en stor mængde til, for at dække ansigtet pænt. 
Den ser ikke super naturlig ud på min hud og slet ikke, når jeg kommer pudder ovenpå.
Det jeg så rigtig godt kan lide ved denne bb-cream, er dens silkebløde effekt på huden, for det giver den virkelig. Ligesom, at der lægger sig et beskyttende slør af silke på huden. Det er en dejlig fornemmelse, og man går og nusser sig på kinderne flere gange i løbet af dagen.
Jeg prøvede også, at blande halv bb-cream og halv “Embryolisse lait-creme concentré” og det gav så en lidt mere naturlig effekt, men der skal arbejdes meget med den på huden, for at der ikke er streger hist og her. Har du en mørkere hudtone end mig (miss bleg), så oplever du måske slet ikke det samme “problem”, som jeg, og du vil muligvis ligefrem elske denne bb cream. 
Embryolisse bb-cream kan købes her til 299,- for 30 ml. 

Benecos BB cream 8 in 1.
Som I kan se på denne bb-cremes navn, så er der umiddelbart mere ved denne, end mange andre slags. 
Udglattende effekt, udjævner teinten, lindrende på huden, matterende på huden, plejende for huden, stærke antioxidanter, behagelig fornemmelse på huden, fugtbooster.
Alt dette, praler den lille, fine lilla tube med. Det lyder alt sammen lækkert. 
Og tænker man prisen på 99,- med, jamen, så gør den det sådan okay
Dens konsistens er dejlig og meget cremet i starten, men jeg synes, at den tørrer hurtigt ind/ud på min hud og klatter ovenpå, især, porerne. Også selvom jeg har brugt fugtighedscreme under. Den indeholder ellers jojoba olie og sheasmør, men det mærker min hud ikke rigtig noget til. Der skal arbejdes hurtigt med den på huden, for ellers tørrer den simpelthen.
BB-cremen er 100 % naturligt, og uden parabener, mineralske olier, Silikone, PEG, syntetisk farve, duft og konservering, hvilket er rigtigt fint, og godt, at man kan få,  eller ikke få, i sådan et billigt produkt.
Trods det, synes jeg synes ikke helt, at den kan leve op til “8 in 1” sloganet, og den bliver nok ikke købt igen. 
Den ser ikke særlig naturlig ud på huden den første halvdel af dagen, men sjovt nok, efter 4-5 timer, begynder min hud at se pæn og naturlig ud med denne på. 
Jeg tænker faktisk, at denne bb-cream vil fungere rigtig fint på den lidt sarte, men glatte hud. Ikke på min kombinerede hud med store porer.
Den kan købes her til 99,- for 30 ml. Jeg har farven “fair“. 

Maybelline Dream pure BB light – Oily skin.
Vupti“, sagde det og den røg i Kvicklys indkøbskurv, hurtigere end man kan nå at sige “bb-cream”. 
Denne variant har lokket mig i længe faktisk. Den indeholder salicylsyre, og endda i en god mængde (2%), som man ved er godt til den urene, kombinerede, fedtede hudtype. 
Udover salicylsyre, indeholder den også solfaktor 15.
Den praler med at kunne udviske små skønhedsfejl, forskønne, give glød, blande sig naturligt med ens hudtone, udglatte, fugter, og har en let konsistens uden olie. Det er også sådan et “8 in 1” produkt – Denne holder så bare, hvad den lover. 
Konsistensen er cremet, lækker, og man kan arbejde med den på huden i længe, for den tørrer ikke bare ind. Den lægger sig rigtig pænt på huden til trods for, at den faktisk er meget dækkende. Den mest dækkende af alle fire bb-creams. 
Tuben er den mindste af dem alle, og jeg tænkte faktisk, at der ikke var til mange gange i den, men den er så drøj i brug, ligesom “Argandias”, at jeg nu kan se, at der er til RIGTIG mange gange – Denne bb-cream er super til den olierede hud – Det kan jeg se. Den matterer flot, og holder dagen lang. Man skal passe på med at komme en masse pudder ovenpå – Det kan hurtigt se lidt for pudret ud. Bare en smule pudder henover, og slut.
Denne bb-cream er bedst til prisen, synes jeg. 99,- koster den, men kan købes i Matas eller her lige nu til 80,- 

Vinderen for mig, er helt klart stadig “Argandia” – Den vinder, fordi den er SÅ naturlig på huden og skaber sådan en smuk, blød glød. Ja, den er dyr, men den indeholder 20 ml mere end de andre, og den er bare flot på, hvis man er til en ikke-voldosmt-dækkende bb-cream. 
Argandias kan købes her til 379,- for 50 ml. 

Og bedst til prisen er, som sagt, “Maybellines”, som så også dækker noget mere end “Argandia”. 

Jeg vil lige påpege at holdningerne her i indlægget, udelukkende er mine og hvad jeg synes om disse produkter, er opgjort i forhold til min hud og hudtype.

God søndag aften 🙂

– Mette Milan 
















Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 3 =