Alle indlæg og emner.

Julegaveideer 2014 – Part 1.

Julen står for døren… I sådan en grad, at jeg netop i dag er begyndt at panikke en smule. Jeg har ikke fået ordnet det, som jeg skulle, og det jeg plejer, når vi når denne dato i december. Overskuddet til julen har været i bund i år. Men jeg mærker heldigvis, at stemningen begunder at omfavne mig en lille smule. 
Mon ikke jeg når det hele? 

Jeg har i hvert fald fået samlet nogle lækre julegaveideer sammen til jer – Produkter, som jeg selv ejer, har testet og som jeg ELSKER

Er I klar? 😉

1) Zarkoperfume PINK Molécule 090-09.
Hold nu op, da jeg fik den ind ad døren i sidste uge, blev jeg bare forelsket ved første sprøjt. Mig. Det parfumeforskrækkede kvindemenneske!
Duften er cremet, blød, fræk, feminin, frisk, sød – alle disse begreber i ét. 
En duft af mild hyldeblomst(saft), lyserød sprudlende champagne, disse to dufte er mest fremtrædende i min næse, abrikos, sort orkidé, pink molekyler, trænoter = fantastisk og absolut et egnet julegaveønske, hvis du vil dufte ubeskriveligt.
Parfumen kan købes på www.beautypower.dk lige her. Parfumen koster 599,- for 100 magiske ml. 

2) Skyn Iceland Oxygen Infusion Night cream.
Denne creme og min hud blev bedste venner ved første påførsel 🙂 Virkelig. Dette er den eneste creme i meget lang tid, jeg har brugt morgen og aften i flere uger i træk, efterhånden. 
Det er en natcreme ja, men den fungerer ligeså skønt og perfekt på huden som dagcreme også, mest af alt, fordi konsistensen er så lækker let og luftig. Cremen er en anti-age creme med rispetider, der opstrammer huden, samt vitamin A, C og E. Så indeholder den dét min hud bedst kan lide :”Hvid birkebark“, som indeholder en naturlig form for salicylsyre, som er effektivt i forhold til olieret, uren, hud med forstørrede porer/hudorme. 
Cremen kan købes på www.Greenharmony.dk lige her. Prisen for 56 ml lækker, effektiv og luftig creme er ualmindelig god hos Greenharmony, hvor der er lidt at spare : 419,- 
Jeg kan anbefale jer at tage et kig på “Pure Cloud cream” fra Skyn Iceland også, mens I er der. 
Det er en skyyyyyn dagcreme med den mest skyagtige lækre konsistens, som har til opgave at fugte, fugte, fugte og forkæle. Det gør den så til UG. Den kan kigges på her. 

3) Cowshed “Cow slip hand cream”.
Én af mine yndlingshåndcremer, der samtidig holder forever! (hvis du køber dunken med 300 ml i) 
For det første, så dufter cremen så afstressende og dejlig af grape og koriander. For det andet, så klistrer den ikke det mindste. Og for det tredje, så gør den hænderne silkebløde. 
Den kan købes på www.greenharmony.dk lige her, og den er i tilbud lige nu til 162,-

4) Oskia “Renaissance mask” og Oskia “Micro Exfoliating balm”.
Disse to produkter kan jeg så bare SLET ikke undvære blandt mit beautystash. 
De er blevet købt igen og igen, og skal jeg være ærlig, og det skal jeg jo, så tror jeg, at de vil blive købt maaaange år frem. 
Oskia “Renaissance mask” skaber glød og æblerøde kinder, da den fjerner de døde hudceller på hudens overflade, triste grå hudceller og dybderenser porerne, ja hele ansigtet, og efterlader huden blød, renset og lækker. Den indeholder naturlige aha-frugtsyrer fra passionsfrugt, ananas, og lemon. 
Masken kan købes på www.spashop.dk lige her med en besparelse på 10%, når du bliver spashopmedlem. 
Oskia “Micro Exfoliating Balm” er en “scrub”, og indeholder bitte små korn, der eksfolierer hudens overflade og efterlader den blød og dejlig også. Den skal ikke sidde på 10-15 minutter, som Renaissance masken, men er et “hurtigere” alternativ til ekfoliering og rens. Alle produkter fra Oskia generelt, indeholder et hav af lækre vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Disse to produkter er ingen undtagelse. Mikro Exfoliating Balm kan købes her med samme 10% besparelse, hvis man er spashopmedlem. 

5) Ole Henriksen Ultimate eye lift gel. 
Uden tvivl den bedste øjencreme jeg endnu har prøvet. Efter tre uger med denne dag og især aften, var mine øjenomgivelser ikke hævede, eller triste. Jeg har nu brugt den i tæt på et halvt år og jeg knus-elsker den. 
Den klistrer en smule, hvilket fungerer knapt så godt med make-up m.m ovenpå, derfor bruger jeg den mest om aftenen, men bruger jeg den morgen, lader jeg lige geleen sidde og virke lidt, og så smører jeg dagcreme i hele ansigtet OGSÅ rundt om øjnene, ovenpå Hr. Henriksen, og så fornemmer jeg at klistre-effekten går væk. 
Man kan få et “Ultimate eye lift KIT” på www.billigvoks.dk lige her – til 299,- 

6) Maya Water facial mist – Organic white tea. 
Jeg ejer bunker af face mists (Dem kommer der også snart et indlæg om) men jeg elsker dem. Hvis noget kan få min hud til at føles forfrisket, fugtet, dejlig, både om sommeren i stegende varme, men så sandelig også om vinteren foran computeren, så er det face mists. Og én af dem, jeg kan anbefale, er denne variant fra det Norske producent:  “Maya Water“. 
Den er dejlig kølende, og giver et energiboost til huden uden lige. Jeg bruger den næsten hver aften før påføring af serum, creme eller olie, men i løbet af dagen, får huden også lige et spray – Også over make-uppen. Det sker der intet ved, andet end, at huden gløder, og mærkes skøn og fugtet igen. 
Maya water kan købes på www.beautypower.dk lige her til 149,- eller  249,- afhængig af, hvilken størrelse man ønsker. 

7) Poo Pourri – Toiletspray.
Toiletspray???” tænker I nok. Hvad pokker har toiletspray med skønhed at gøre?
Det skal jeg fortælle jer – Egentligt ikke så meget, MEN, denne spray kan få jer til at fremstå, som en skønhed inden i 🙂 
Call of the wild” spray består af æteriske olier, som man sprayer ned i toiletvandet FØR man skal lave… Nummer 2.
Olien danner en usynlig, men meget velduftende film på vandet, og holder al uønsket odør nede under vandet. Det vil altså sige, at du kan forlade toilettet og lade næste mand tro, at der kommer blomster ud af dig. Bogstaveligt talt. Jeg synes det er GENIALT, og jeg har købt et mindre lager hjem til gaver og mandelgaver. Jeg tror mange vil ånde lettet op og spørge sig selv, hvorfor man ikke er stødt på denne spray noget før i sit liv.
Du kan købe “Poo Pourri” lige her på www.beautypower.dk i forskellige duftvarianter. Priserne ligger på 119,- og op. Hver en krone værd! Tro mig 🙂
Og hvis I har 5 minutter, så skrive “poo pourri” på youtube – De har lavet de sjoveste, skønneste reklamer, som frembringer et smil på alles læber. 

Jeg smider flere skønne julegaveideer, part 2, på bloggen i morgen.

– Mette Milan 

































Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 8 =