Alle indlæg og emner.

Hud og stress.

De sidste par dage, har jeg faktisk fået dette spørgsmål gentagne gange : “Stresser du ikke din hud, ved at bruge så mange produkter?” Sidst, var det min egen lillebror, der spurgte om dette meget relevante spørgsmål.

Hvis jeg stresser min hud ved at bruge så meget forskelligt og teste, som jeg nu gør, så håndterer min hud stress MEGET godt, for jeg har i sandhed ALDRIG haft flottere hud, end jeg har haft det sidste års tid. 
Bevares, jeg får da også en bums her og der i perioder, som alle andre (hormoner kan ingen creme gøre særlig meget ved) – Fedtet t-zone i sommervarmen, tørre kinder, når vejret skifter, men alt i alt, så har jeg en hud, der trives i aller bedste velgående. 
Så nej, jeg vil ikke mene, at jeg stresser min hud, at dømme ud fra resultatet, jeg går rundt med. 
Faktisk har jeg før hørt om nogen, som har brugt det samme produkt i flere år og ligepludselig blevet “immun” overfor produktets virkning. Jeg oplevede det selv med en serie fra “Biotherm” for 3-4 år tilbage. 
Jeg tror, personligt, at det er sundt at skifte lidt ud i produkterne en gang imellem – Måske ikke nødvendigvis så meget, som jeg gør 🙂 
Men jeg kan jo ikke lade være, og så længe min hud ikke klager, klager jeg heller ikke.
Men at decideret stress kan ramme huden, sé, det er noget helt andet. 
Er man stresset i hverdagen, går det direkte i kroppen og i huden. I kender det helt sikkert selv – Alt i og på én, reagerer anderledes, ukendt, og desværre har vi travle mennesker en tendens til at overse de fysiske tegn. 
Udslæt, urenheder, tør hud, knopper – Får man det i ansigtet eller på kroppen, og ikke døjer med det normalt, så stop lige op og mærk efter, om du egentligt har det godt. 
Selvfølgelig kan det være kulden, der er hård ved os, eller hormoner, men huden reagerer altså på, at vi har for meget om ørerne – Immunforsvaret gør ikke det samme for os, når vi er psykisk overbelastede. 
Pas på jer selv – Især her i julestress-dagene! Træk vejret, nyd livet, og stress ned. 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 3 =