Alle indlæg og emner. · Hårpleje.

L’oréal Mythic oil serien.

Status på mit hår pt: Slidt, (efter 4 afblegninger og én omgang ‘redness’ på 6 måneder) Det bliver hurtigt fedtet at se på, og derfor føler jeg trang til at vaske håret hver dag, hvilket jo ikke er det sundeste for håret. Jeg har tendens til tør hovedbund og sidst, men ikke mindst, så er det mere eller mindre glansløst. 
Så da jeg fik muligheden for at teste L’oréal Danmarks serie : ‘Mythic oil‘, som blandt andet er baseret på arganolie, strittede mit hår af ren og skær forventning 🙂 

Jeg bruger faktisk normalt bare for det meste “Head&shoulders“, da det er den eneste shampoo, jeg har oplevet, der kan holde skak med min tørre hovedbund. Den skaber ikke shine eller andet til de resterende tørre hårstrå, men hovedbunden, det klarer den rigtig godt. 
Jeg er faktisk ikke begejstret for særligt mange hårprodukter, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er ikke lige dér, jeg har lagt min energi og interesse det sidste års tid – Men det skal der laves om på nu og jeg må erkende, at L’oréal har hjulpet mig godt på vej!

Mythic oil shampoo: 
Shampooen her, har den skønneste duft. Frisk, ren og stadig en smule eksotisk. Duften er diskret i håret dagen igennem. Det jeg har lagt mærke til den sidste uges tid ved at bruge denne shampoo er, at mit hår er rent i længere tid – Flere dage. Det er ikke fedtet dagen efter igen, som jeg jo for det meste oplever, at mit hår er. Jeg bemærker mere glans efter vask og et “tungere” hår – Altså et kontrolleret hår, som ikke er elektrisk og ustyrligt. Min hovedbund har det også godt. Jeg plejer at skulle vende tilbage til “head&shoulders” efter et par dage med en ny shampoo, men det er  endnu ikke tilfældet her. Mythic oil shampooen indeholder blandt andet: arganolie, vitamin E og andre essentielle fedtsyrer – Det gør tricket for min sarte hovedbund. Vejledende pris er : 149,-
Mythic oil mask: Denne maske masseres ind i hele håret efter, at shampooen er skyllet ud og man lige har vredet det værste vand ud af håret. Den skal så sidde i, i 3 minutters tid, før den skal skylles ud. Imens masken sidder og plejer, får jeg tiden til at gå med at barbere ben, påføre scrub eller rense ansigt. Det er nemlig vigtigt at lade maske og hårkure virke, den tid, det anbefales.
Denne maske dufter ligeså vidunderligt, som shampooen, og den gør min hår super blødt og lækkert. Håret er let at rede ud efterfølgende, og bedst af alt, så føles mit hår ikke knas-tørt, som normalt, men dejlig fugtet og ikke mindst ; sundt. Masken indeholder arganolie, avocadoolie, bomuldsfrø og vindruekerneolie. Vejledende pris er : 209,-

                                    Mythic oil protector: 
Dette produkt fra “Myhic oil-serien”, har jeg brugt i flere måneder – Lang tid før jeg fik muligheden for at teste resten af serien, og det er faktisk dette produkt, der gjorde, at jeg havde et rigtig godt indtryk af serien, før jeg prøvede resten. Den har en eminent evne til at tilføre mit hår fugt og beskytte det under hårtørring og glatning. Dens konsistens er lækker, cremet, og ikke-fedtende i håret. Det hverken tynges eller ser klasket ud efterfølgende. Håret føles stærkt og fugtigt. Husk at dette produkt ikke skal skylles ud, men påføres i håndklædetørt hår. 
Mythic oil – Colour glow oil
Jeg er ikke kæmpe fan af særligt mange olier til håret. Jeg synes 80% af dem jeg har prøvet, heriblandt Moroccan-oil og Joicos K-olie, får håret til at ligne en fedtet kage af klistret hår. Jeg har fast : Eraybas HydraKer olie og Biosilk stående. Nu er det helt sikkert, at jeg også har Mythic colour glow oil stående fast blandt mit sortiment. Den fedter ikke det mindste, men skaber derimod glans, og glød, i mine triste spidser. Den kan anvendes i tørt hår eller i vådt og skal ikke skylles ud. En perfekt olie, som jeg elsker at påføre, hver aften og nyde duften af. Mhhh… Der skal desuden en meget lille mængde til, da den er drøj i brug. Den vaskes også hurtigt af hænderne. Kender I ikke det, at man putter olie i håret, men næsten ikke kan vaske olien af hænderne efterfølgende? 🙁 Det sker, som sagt, ikke med denne.
Olien indeholder hørfrø-og tranebærolie og har også UV-filter i sig. Vejledende pris er : 199,-

Hvor er det dejligt med en god serie til håret, der gør hvad den skal OG lover. Mit hår er glad! 
Produkterne sælges i professionelle hårsaloner og på nettet i diverse webshops.

– Mette Milan








Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 4 =