Alle indlæg og emner. · Dufte

Zarkoperfume – Oud’ish.

Jeg er den heldige ejer af tre smukke, stilfulde Zarkoparfumer. “Molécule 234-38“, “Pink Molécule 090-09” og nu også “OUD’ISH“. Sidstenævnte, har jeg fået mulighed for at teste op mod de andre to.
Jeg havde et seriøst ønske om at finde mig en favorit blandt de tre. Man kan jo ikke købe tre parfumer, hver gang man skal have ny duft. 
Èn skulle der findes, men hvis I har læst med på IG, så ved I også, at det har været mig en umulig opgave. 

Tre unikke dufte:
Grunden til, at jeg ikke har kunnet finde en klar favorit er fordi at hver duft er så unik fra Zarkoperfume. Der er ikke noget i den ene parfume, som er bedre i den anden eller omvendt. De er ALLE unikke, anderledes, forskellige, og fælles for dem alle : De skaber en masse associationer til en masse dejlige minder. I hvert fald for mig. 

PINK MOLÈCULE:
Denne duft minder mig om en lun sommeraften, hvor man sidder på terassen. Solen er ved at gå ned. Man har lige nydt et dejligt grillmåltid, og nu sidder man og nyder et køligt glas rosévin og en kugle hyldeblomstsorbet. Friskhed, samtidigt sødmefuldt, lethed, feminisme, cremet, sommer. Det minder denne duft mig om. Jeg elsker den, og bliver  så glad, når jeg har det på. 
Den er unik – Ikke en duft jeg nogensinde før, er stødt på. 
Selv min skønne søster blev så forelsket i den, da jeg var på besøg hos hende i november, at jeg lod den stå til hende – Lod den blive “kidnappet” og så købte jeg én ny til mig selv igen, for den kunne ikke undværes!

MOLÈCULE 234-38:
Out-of-space” oplevelse. Sådan har jeg det med den. Og det er en god ting. Den er nemlig så unik, at man føler sig transporteret til fremtiden, når man har den på. 
En parfume, bygget op på/af et molekyle, der konstant er i forandring. Der konstant skaber dufte på ens hud. Forskellige dufte ud fra varme, kulde og miljø. Det er fantastisk. Og den er bare lækker, hvis man en dag vil overraskes en smule. Dufte forskelligt dagen igennem. Den ændrer sig mange gange på mig i løbet af en dag, hvorimod jeg har en veninde, som ikke kan dufte den på sig selv. Hvor den simpelthen ikke “virker”, eller hvad man siger. 
Den gav hun så væk til én af hendes andre veninder (vi er langt ude her, kan I godt se. Griner!) – Det er blevet til nummer 3 flaske for hende indenfor et års tid 🙂 
Duften er tidløs, sprød, robust, nogle gange ubeskrivelig faktisk. 
Den må prøves på egen hud. 

OUD’ISH: 
Nyeste parfumebarn i flokken hos mig. Den havde jeg været nysgerrig på i læææænge. Jeg havde også været nysgerrig på at dufte den op mod de andre Zarkoparfumer generelt. Jeg havde det meget sådan :”Man kan ikke elske tre parfumer, bare lige sådan!” 
I skal jo huske på, at jeg har været trofast overfor min “Emporio Armani – She“, i godt og vel 11 år, da “Juliette has a gun” og Zarkoparfumerne kommer ind ad døren og ændrer det hele for mig. 
Jeg bruger næsten aldrig min Armani mere OG det ER muligt at elske tre, faktisk 4, parfumer lige højt. Det er i hvert fald, hvad der er sket for mig. 

Oud’ish minder mig utrolig meget om havet. Naturen. Den dér duft ens krop har, når man har badet i havet, ligget på stranden og fået sol, og lufttørret. Den minder mig også om sommerperioden, men mest af alt, får jeg associationer til havet. Et brusende, smukt hav. 

Vidste I, at Oud’ish indeholder et af verdens dyreste råmaterialer (Oud) i forbindelse med parfumeproduktion? Oud er så eftertragtet, at det er dyrere end guld. Duften er guld værd i mine øjne. 
Og så er det også en unisexparfume, som du kan dele med din mand 😉 Win-win. 

Priserne for en unik Zarkoperfume, 100 ml, ligger på priser fra 499,-, hvilket jeg synes er mere end okay, for en parfume med så mange smukke egenskaber og duftnoter. Også hvis man tænker på, at der er 100 ml i flakonen. 
Jeg har ofte sluppet det dobbelte for 50 ml, i mine “unge dage”, hvor jeg eksperimenterede med parfumer i en periode, for altid at vende tilbage til Armani. 
Nu er det Zarko, jeg vender tilbage til for en lang stund 🙂  

God weekend.

– Mette Milan 









Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 7 =