Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tests.

Avéne – part 2.

Jeg har tre krav til en bodylotion : 
  1. Den skal ikke klistre/fedte. 
  2. Man skal kunne trække tøj på max fem minutter efter, uden at få fnuller fra tøjet over alt på huden.
  3. Den skal være blødgørende.
Det er tre rimelige krav, synes jeg selv. 

Jeg har testet Avénes “Cold cream bodylotion i snart tre uger nu. 
For det første, så ELSKER jeg bare duften. Den rene skønne duft, som lillesøsteren “Cold cream handcream” også har. Den er bare så lækker og mild. Jeg nyder at smøre denne bodylotion på hele kroppen, lukke øjnene et øjeblik, og trække vejret ind gennem næsen. Mhh… Så lækker en duft, finder man ikke mange steder. Og jeg kan godt lide dufte i mine cremer. 
Konsistensen er simpelthen så let. Mit først indtryk var, at den var “for let” til at komme bund med mine tørre albuer og arme, generelt – Jeg oplever nemlig ofte, at lette cremer forsvinder hurtigere fra huden og når aldrig rigtig i dybden. Det indtryk har jeg så kunnet pakke langt væk. Cold cream bodylotion kommer i dybden og holder i længe UDEN at fedte og klistre! 
Den er super god efter, at man har barberet ben, efter et bad, om morgenen og selv fem minutter før, man står og skal have tøj på, er den perfekt. 
Jeg bruger normalt en god håndfuld creme hver dag, til hele kroppen – Denne er meget drøj i brug, og jeg kan derved nøjes med cirka det halve.
Jeg elsker virkelig denne bodylotion og den er klart blevet en vinterfavorit hos mig, men også hos min mand, da han også kan lide, at den ikke klistrer 🙂
Prisen for 400 ml lækker bodylotion ligger på 174,50 kroner. Det er dælme en god pris for sådan en dunk creme, som kan bruges af hele familien. Ja, også børnene.
Produktet indeholder : bivoks, paraffin, mandelolie og thermalkildevand, som alle er med til netop at skabe fugt, pleje og blød, blød hud. 

Avéne Regulating Deo:
Jeg er Sanex-pige. Det er jeg fordi, at den kan man smøre på klokken 7.00 om morgenen,og klokken 19 om aftenen, dufter man stadig friskt og lækkert under armene. JA, den er spækket med aluminium, parabener og hvad ved jeg og den svier nogle gange efter barbering, når man smører den på – Men den virker. Jeg går ikke og lugter af sved generelt, men jeg har prøvet deodoranter uden aluminium, alkohol, parabener osv, og har gang på gang oplevet, at jeg lugter mere af sved med dem på, end jeg nogensinde har gjort før. Så jeg har, de sidste mange gange, bare vendt tilbage til det trygge valg : Sanex! (dermoprotector)
Da jeg fik mulighed for at teste Avénes regulating deo, fri for alt det usunde, og faktisk så mild, at den kan anvendes af børn, var det uden de helt høje forventninger. 
Duften er så lækker mild, som Avénes produkter generelt er, og det første jeg tænkte, var :”Please, vær god!” Fordi duften, den bare lige var/er mig! Og den duft, ville jeg gerne gå rundt og dufte af hver dag, hele dagen. Og tænk sig… DET KAN LADE SIG GØRE! 
Den HOLDER længere end troet! Som I tæt på “Sanex-holdbarhed”. Jeg ruller morgen og eftermiddag. Altså to gange om dagen. Klappede simpelthen i mine små hænder, den første dag, og igen i dag, når jeg skriver denne anmeldelse. Det er den første deo, som jeg er stødt på, uden alt det skadelige, der holder duften så længe, og som ikke får mig til at lugte mere end normalt, og som bare er så neutral og lækker mild, at jeg har været nede på apoteket og købe én mere, som ligger fast i min arbejdstaske nu – I stedet for Sanex. Sanex kan jeg stadig rigtig godt lide – Jeg er også vild med Sanex’ friske duft – Men kan man få det sundere alternativ – Som virker – Så tager jeg altså det. Sanex er min reserve 🙂 Det er altid godt at have reserver! 
Prisen for Avénes deo er : 99,50 for 50 ml. Og ja, er man vant til at skulle slippe en 20’er for Sanex, er denne pris da højere, men til gengæld får man så meget mere for prisen. Mine armhuler har det godt og svier ikke efter barbering! 😉 Og så har jeg, som skrevet, købt en ekstra – Det siger lidt i sig selv. 

Avéne Skin Recovery cream. 
Denne creme har jeg brugt tæt på hver dag i de sidste tre uger – Én gang om dagen gerne. Det er en genopbyggende ansigtscreme, som kan bruges af alle hudtyper, men i særdeleshed tør hud, sart hud og tynd hud, skulle angiveligt have stor glæde af denne. Den er uden parfume, farvestoffer og parabener.
Jeg oplever en masse fugt og blødhed, ved at have brugt denne creme. Den skaber ro på huden. Der er intet, der irriterer eller får huden til at bryde ud i urenheder osv. Der er balance. 
Det er ikke den slags cremer, jeg normalt bruger i min hverdag. Jeg kan nemlig godt lide lidt duft og spræl i mine cremer 😉 Det kan godt blive lidt for kedeligt for mig ellers. 
Men som sagt, så gør effekten af denne op med min fordom, om de “kedelige” duftfrie cremer, for den gør  det godt! Her på det sidste, har jeg mest brugt cremen om aftenen, fordi jeg synes den er svær at have under make-uppen. Min pudder er svær at fordele ordentligt over cremen, og jeg tror det er fordi, at cremen er så fugtgivende og dermed lidt “federe” (uden at den reelt er fed) i konsistensen end min Embryolisse lait-creme concentré f.eks, som fungerer direkte, som en primer under make-uppen. 
Jeg bruger også Avéne skin Recovery cream på de make-up frie dage, men ellers mest, som natcreme. Prisen er god, synes jeg : 144,50,- for 50 ml god creme. Jeg har den iøvrigt heller ikke kun for mig selv – Min mand er begyndt at hapse af den også 🙂 I har fået en ny mandlig Avéne-fan. 
Mig? Ja, jeg har så været fan af Avéne i 13 år, som I også kunne læse i mit indlæg “Avéne – part 1” 😉 
Intet fra Avéne har, endnu,  skuffet mig. 

– Mette Milan 









Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 6 =