Alle indlæg og emner. · Make-up.

IDUN Minerals “Styvmorsviol” øjenskygge-palette

Chok! …. 
Jeg er MEGA fan af IDUN Minerals! 😉 I hvert fald af de produkter, som jeg ind til videre har fået afprøvet. 
Hvorfor er jeg fan? Det er jeg blandt andet fordi at:

  • Produkterne er sunde – Fri for parfume, talkum, olie, silikone, konserveringsmidler.
  • Produkterne tilstopper ikke porerne – Det mærkes og ses tydeligt!
  • Produkterne har en lindrende og helende effekt på huden, og kan derved bruges af alle hudtyper – Selv de über-sensitive. 
  • Produkterne skaber det mest naturlige, flotte udseende i alle henseender. 
  • Foundationpudderen er vandafvisende og indeholder solfilter. Kæmpe thumbs up, for at kunne gå en tur i regnvejr og ikke ligne en druknet mus, når man kommer hjem. 
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville skifte min Tromborg foundationpudder ud med andre, eller sidde søndag aften, foran spejlet, og eksperimentere med make-up igen. Make-up har nemlig sagt mig meget lidt i lang tid. En god pudder, en mascara, concealer – måske en blush – så var det længe fint for mig. 
Men nu bruger jeg igen : (lyse) øjenskygger, streg, blush, læbestift og jeg skal komme efter dig. Alt sammen fra IDUN Minerals. Jeg har givet meget af mit andet make-up væk på det sidste – blandt andet: Naked 3 paletten, og Tromborg er også på vej ud til en anden og bo. Jeg vil hellere give det væk, end at det bare ligger og bliver gammelt i mine skuffer.
Der er ligesom ikke andet make-up, der er lige så godt (i mine øjne) end svenske IDUN og ja, det er min ærlige mening, og nej, jeg er ikke blevet betalt af en eller anden chef fra IDUN Minerals i Sverige, for at skrive det. Ama’r! 

Jeg ved, at jeg mangler at afprøve mange make-up mærker endnu, og at der muligvis findes andre fantastiske mærker derude, men kender I det, at man egentligt ikke har lyst til at afprøve andet, sådan rigtig? Jeg har fundet dét, der passer mig og min hud til perfektion og jeg har fået utrolig mange komplimenter omkring, hvor naturlig, glødende og ensartet min hud ser ud. 

Nå, men nu til sagens kerne : jeg har testet og afprøvet øjenskyggepaletten “Styvmorsviol” de sidste dage. Se lige…
Er det ikke de smukkeste farver I længe har set? Farverne kan både være kraftige i det, hvis nu man skal til fest eller andet, og neutrale/blendes godt ud, hvis det blot skal bruges til hverdag. 
Jeg er mest til de to lyse farver i paletten i hverdagen – Jeg er stadig en smule “farveforskrækket” og ikke topprofessionel til at lave de der lækre smokey-eyes osv. Det er derfor jeg sidder og øver mig foran spejlet så ofte, og holder mig til lyse øjenskygger for en stund 😉 Én dag skal det nok lykkes med de mørke farver også.

Noget af det, jeg elsker mest ved disse øjenskygger er, at de er ufattelig holdbare. 
De bliver, hvor de skal og de drysser ikke ned under øjnene under påførsel. 
Min Naked 3 palette dryssede simpelthen så meget (måske var det også børstens skyld – Det skal jeg ikke kunne sige) men det her… Det er kvali. 

I love it! 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 5 =