Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tests.

Sard Kopenhagen – Cellulite kit.

For 14 dage siden, fik jeg tilsendt noget ret specielt til test fra Amazepress 🙂 
Noget jeg ikke har set eller testet før. 
Cellulite Oil therapy” fra Sard Kopenhagen. Et kit, der består af en glassugekop og en Cellulite olie.

Cellulite – det tror jeg, at alle kender en smule til. Modeller, skuespillere, almindelige mennesker, tykke og tynde, får cellulite før eller siden i livet i forskellig grad. Faktisk oplever 70% af kvinderne at støde på det. 
Cellulite er også det, som man kalder for “appelsinhud”, der viser sig, især på lårene, som ujævne buler, men kan også opstå på mave, balder og arme.
Cellulite kan være arveligt betinget. Mange har den opfattelse af, at cellulite udelukkende kommer, fordi man er overvægtig. Det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Det kan komme af dårlig kost, og inaktivitet, ja, men også pga. dehydrering, hormoner, for meget væske i kroppen, mange affaldstoffer osv. 
Jeg ved, at motion nærmest kan fjerne appelsinhud – Jeg har selv set det på egen krop. Motion kan gøre MEGET! Men I kender det selv – i perioder træner man ikke, magter det ikke, og celluliten vender stille og roligt tilbage, sammen med så meget andet…
Her kommer Sard Kopenhagens Cellulite Oil therapy ind i billedet. 

Olien består af 100% ren, økologisk arganolie, som bæreolie. Olien er cellefornyende og opstrammende. Sort peberolie og grøn kaffeolie øger forbrændingen i vævet, hvor affaldsstofferne ophobes og danner “appelsinhuden”. Algeekstrakt og rosmarinolie øger udskillelsen af affaldsstofferne, som de øvrige olier i produktet aktiverer. Sugekoppen er med til at give den ekstra effektivitet og resultatet vil efter sigende kunne ses. Hurtigt. 

Jeg har brugt kittet 1-2 gange dagligt på lårene og ikke andre steder, selvom man kan anvende sugekop og olie på balder og mave også – For det meste, har jeg været bedst til at bruge det om aftenen, da tiden om morgenen ikke altid er lig med cellulite-detox 🙂 og så har jeg blot masseret lårene ind i olien om morgenen. 
For det første, så er det meget enkelt at bruge sugekoppen. Jeg troede, at det ville være en større operation, men nej. Jeg smører lårbasserne godt ind i olie (hellere for meget olie end for lidt, siger jeg efter erfaring) suger koppen fast ved knæet og glider sugekoppen op ad låret, op mod hjertet. Man skal gøre det i samme bane 3-6 gange. 
Ja, det kan virkelig (!!!!) nive på huden/i fedtlaget, især på indersiden af låret, men det føles samtidig utrolig lækkert. Uden at lyde sadistisk. Det er en behagelig øm massage, hvis man kan sige det sådan. 
Huden bliver knaldrød og brusende varm. Der kommer virkelig gang i blodcirkulationen ved at massere bindevævet på den måde, og det er en uvant følelse for mig – Mine lår er nemlig altid kolde, hvilket er lidt tankevækkende… Og måske ikke ligefrem et tegn på sundhed.

Men ja, nu her 14 dage efter, mærker jeg, og ser jeg en fremgang, der er let at spotte. Mindre bulet hud (der er stadig noget at arbejde med – Har store lår 🙂 men huden er glat, strukturen under huden er glattere og det bedste af det hele: mine lår er formindsket med 1,4 cm på højre lår og 1,8 cm på venstre. 
Jeg syntes det kunne være sjovt at måle lårene før jeg begyndte, selvom produktet ikke lover tab af centimeter eller andet, men jeg ved jo, at produkterne har en opstrammende effekt. Jeg er begyndt at træne igen ja, men startede i fredags, og tror ikke, at det er medvirkende til centimetertabet endnu 😉
Men her sidder jeg og tænker : motion + sugekopsmassage af bindevævet = det kan kun blive en FANTASTISK cocktail
Jeg fortsætter sommeren igennem! Uden tvivl. Hvem vil ikke gerne have glattere, mere jævne, lår? 

Inde på Sards hjemmeside : www.sard.dk, kan I læse meget mere om “cellulite oil therapy” og glassugekopperne. I kan også se videoer, hvor de demonstrerer det hele for jer.
Prisen for olien er : 309,- og sugekoppen (stor, 3,5 diameter)  169,- – Man kan i princippet bruge hvilken som helst olie, til det her, men med de ingredienser “Cellulite Oil therapy” tilbyder, ville jeg ikke tøve med at bruge den til behandlingen i første omgang. 

– Mette Milan 

PS: man kan opleve lidt blå mærker på lårene i starten. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 9 =