Alle indlæg og emner. · Rens.

Rens til din hudtype.

Der findes tusinder af rense på markedet, og det er umuligt at få afprøvet dem alle.
Jeg har fået afprøvet en del gennem årene, og i dette indlæg, vil jeg komme med et bud på, hvilken rens, der vil være god til din hudtype 🙂

Uren hud:
Uren hud og rens – Det er et must. Ikke overrense, ikke overskumme, men en mild rens morgen (med en skin tonic/Micellar lotion) og en mere grundig rens aften. Jeg har selv uren hud i perioder, og denne renserutine er min hjælp til at finde balance i huden.
En god rens til den urene hudtype kan være: Formula 10.0.6 “Best face foreward“, som indeholder grøn te og passionsfrugt. Den står lige nu hos mig i badet. Den dufter skønt, og vasker huden godt og grundigt ren uden at strippe huden for fugt. Den vasker overskydende olie væk, skidt, snavs og urenheder. Konsistensen er gel-agtig og sart lyserød 🙂
Absolute dream Clean” fra samme mærke, er også et godt bud. Den har en mere cremet, lækker konsistens, der indeholder agurk og grape. Den fjerner make-up, skidt, snavs, ureheneder og fedt/olie. Den forbygger udbrud og renser i dybden. Disse to rense kan købes lige her.  
Den sidste rens, og den dyreste, er Oskias Renaissance cleansing gel. Den er også bare lækker. Den bruger jeg også i perioder, men sparer lidt på den, da prisen er pebret. Den ligger på de 300-400,-, hvor Formulas ligger på 99,- – Men Oskias er effektiv og luksuriøs. Produktet indeholder papaya, ananas og andre frugtsyreekstrakter, der eksfolierer huden på samme tid. 

Sart hud:
Mange mener ikke, at sart hud bør renses med noget andet end rent vand. Det er jeg uenig i. Sart hud har også brug for rens én gang om dagen. Det gælder bare om at finde den rigtige rens og ikke bruge alkohol på huden.
Der findes mange sæbefrie rense derude, og det er primært det jeg ville gå efter. 
Jeg er personligt vild med Avénes sæbefri vaskebar, som også ligger hos mig i badet. Den skummer ikke, men laver en lækker rensemælk i forbindelse med vand, og kan bruges til at rense ansigtet med, helt blidt og lækkert. Sæbebaren kan købes her til 59,50,-
En anden personlig, lækker og mild favorit, er Embryolisses “Lait-creme Moussant“, som er en lækker hvid, cremet rens, uden sæbe og parabener, som også bliver til lækkert rensmælk, når man mixer med vand. Det fede ved denne er, at den kan anvendes på hele kroppen. Den kan købes her til 199,- for 200 ml. Den er iøvrigt drøj i brug og duften er himmelsk og mild. 

Kombineret hud:
Huden, der ikke kan beslutte sig for, om den vil være fedtet eller tør. Uren eller sart.
Umiddelbart, vil jeg anbefale samme renseprodukter, som til den sarte hudtype. Men har man en periode med uren hud, skal man have fat i noget mere aktivt. Rens med BHA og AHA (frugtsyrer) som Oskias og Formula 10.0.6 indeholder. Her skal man vurdere : “Hvad har min hud brug for lige nu?
Dette er min primære hudtype – Uren hud i perioder, så tør osv. Derfor går jeg generelt ind for mix’n’match, for så får huden forskellige ingredienser på forskellige tidspunkter, når den har brug for det.

Normal hud:
Lucky you 😉 Så behøver du ikke meget mere end en mild rens, vand og en vaskeklud. 
En god rens til den normale hudtype kan være : Vichys Purete Thermal 3i1, som kan købes her til 110,-. Eller noget så simpelt, som en god michellar lotion fra Embryolisse, som kan købes her til 199,- eller Avénes Michellar lotion, som er lækker og effektiv også. 

Hvilken rens bruger du?

– Mette Milan 








Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 1 =