Alle indlæg og emner. · Tips og tricks

Forebyg rynkerne.

Jeg kan faktisk godt lide dem – Rynkerne. Jeg er ikke vild med Helle Thornings ultra-glatte pande, som ikke kan bevæge sig en milimeter. Og som gør, at man aldrig helt kan vurdere hendes sindstilstand. Hun ser faktisk altid lidt overrasket ud. 
Nej, man skal have fine linjer og rynker. Det er naturligt. Det er smukt. Og det fortæller vores historie. De er vores bevis på, at vi har levet et liv. Om vi vil det eller ej. 
Men selvfølgelig er det ikke forkert at minimere og reducere dem lidt. Det gør jeg i hvert fald selv, men ville aldrig udsætte mig selv for botox, restilane og hvad vi ellers har i min alder – Ikke fordi jeg har noget imod det – Overhovedet ikke – Folk må gøre lige, hvad de har lyst til, bare jeg er fri for det. Nåle ind i huden. Lammet ansigtsmuskulatur. 
Nej tak :-/ Sådan har jeg det i hvert fald lige nu. 
Når 11-tallet først for alvor begynder at drille med alderen, ved jeg ikke, om jeg ændrer mening. 
Det må fremtiden vise. 

Hvordan forebygger jeg så? 
Jeg er 28 år gammel – Fine linjer viser sig ved øjnene, munden og det er fint. Men det er netop nu, i denne alder og endda lidt tidligere, at man skal begynde at tænke fremad. Forebygge en smule, hvis man har lyst. 

Sådan gør jeg: 

1) Soveposition
Prøv at læg mærke til det i aften, når du lægger dig om på siden for at få din dejlige skønhedssøvn. Ansigtet masses ned i puden, og gennem den samme stilling flere år i træk, får man det man så populært kalder “soverynker“. Derfor minder jeg ofte mig selv om at skifte positioner. Lidt på ryggen, lidt på højre side, lidt på venstre side – Blander det alle dage. 
Dette minimerer heftige rynker i den ene side af ansigtet 😉 

2) Stay out of the sun – I ved det. Jeg ved det. Solen er skøn, men også en af vores største fjender, når vi snakker rynker. Solcreme året rundt (eller i hvert fald i sommertiden, som det mindste) reducerer årsagen til rynker. Solhat, parasol, og solcreme. 
Det er vejen frem. 

3) Drik godt med vand. Dette er selv et punkt jeg har svært ved at huske at få gjort, men undersøgelser viser, at vand har en positiv indflydelse på forekomsten af rynker. Ja, og så er vand godt for alt andet i vores krop.

4) Bruge antiage allerede ved 25 års alderen
Antiage produkter forebygger rynker. Man behøver ikke vælge det vildeste antiage produkt på markedet, overhovedet, men man kan godt have en antiage serum, eller natcreme stående til at begynde med. Jeg er afhængig af Codages no 10, som jeg smører omkring mine øjenomgivelser hver morgen og hver aften. Den udglattende effekt ses tydeligt og derved forbygger jeg også. Den kan købes her til 735,- Det lyder vildt, men den er sindsyg drøj i brug og der er til et år i den lille beholder 🙂
Alle mine produkter indeholder ikke antiage, overhovedet, men øjenserummen gør altså. 

5) Massage af huden
Smør en god olie i ansigtet og giv huden 5-10 minutters lækker massage i blide bevægelser og med lette tryk hver aften. Det udglatter og opbygger musklerne i ansigtet og derved reducerer du slap hud og rynker. 

6) Slap af i ansigtet
Mine elever fortæller mig ofte, at jeg spænder i ansigtet mellem øjenbrynene – Og det er sandt. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, men jeg prøver at minde mig selv om at slappe af i ansigtet så ofte som muligt (før jeg bliver mindet om det af 10 ivrige elever) Når ansigtet lægger sig i de samme folder dag ud og dag ind, er det kun naturligt at man får kløfter/rynker af det. Relax people! 🙂 

Det er mine bedste forebyggende rynke råd – Hvad er dine

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 9 =