Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Make-up. · Tests. · Tips og tricks

Matterende produkter du bare MÅ eje!

I hvert fald, hvis du ligesom jeg, døjer med fedtet og olieret t-zone HELE sommeren. 
Nøøøøj, hvor kan det være irriterende, når huden lige føler, at den skal overproducere fedt i huden – Fedest! Så kan man rende rundt og ligne “Svend Sved” 20 minutter efter, at make-uppen er lagt. 
Men kære venner – Det findes der altså råd for. Heldigvis. Ellers kan en sommer nærmest være ulidelig. 

1) Tuva – Matterende pudder fra IDUN Minerals. Jeg har skrevet om den før – Nu nævner jeg den igen : Den er genial
Det er en transparent, fast, mineralpudder, der skal duppes på huden (Jeg bruger den egentlig bare udelukkende i t-zonen) og så er din hud mat og fin i laaaang tid. Den absorberer fedtet/olien i huden med det samme. Man kan hive den frem et par gange om dagen, om nødvendigt, og duppe lidt ekstra. Den er perfekt til at have med i tasken, og så er emballagen så smuk, at den er værd at vise frem. Den er og bliver uundværlig hos mig. 
Den kan købes her og koster 235,-  
Du kan læse meget mere om “Tuva” og alle de andre fantastiske produkter på 
www.idunminerals.com

2) Seriously Shine free – En lækker, let dagcreme fra Formula 10.0.6 til den skønne pris af 99,- for 75 ml. Cremen indeholder Aloe Vera og Bambus, som både matterer og beroliger huden. Jeg bruger den kun i t-zonen, da jeg får en stram fornemmelse i ansigtet, hvis den smøres på over det hele. Men i t-zonen fungerer den upåklageligt. Og så er den så vanvittig drøj i brug. Den fungerer super under make-uppen også. Denne kan også duppes henover make-uppen i løbet af dagen, uden at ødelægge det hele 🙂 Den kan købes lige her

3) Codage No 2Codage har taget verden med storm – og mig med. Det er ikke helt uden grund. Mærket er effektivt, lækkert og luksus. 
Codage betyder “kodning” på fransk, og det er egentligt meget sigende, da Codage har kodet/skabt serummer til alle hudtyper. Eller nærmere : De har knækket koden for alle hudtyper og sammensat en række lækre serummer til os! 
Codage No 2 er en perfekt sommer-serum med dens beroligende, plejende og matterende egenskaber. Derudover holder den fuldstændig styr på de små trælse hudorme, der kan opbygge sig i huden, når man overproducerer fedt i perioder. Den er eminent. Så er det sagt. Prisen for 10 ml er: 225,- og 30 ml: 520,- – Det lyder pebret, men jeg kalder det for en investering i kroppens største organ : huden. Og så er den drøj i brug 🙂 Den kan anvendes i hele ansigtet, eller blot i t-zonen.
Begge størrelser kan købes lige her

4) Emulsion hydra-mat – Sidst, men ikke mindst, har Embryolisse skabt en lækker dagcreme til os med fedtet hud. Den hedder “Embryolisse Emulsion hydra-mat” – Den har samme egenskaber som “Seriously shine free” i form af, at den matterer, men Embryolisse indeholder flere plejende ingredienser og vitaminer, som vitamin E og abrikosolie, som huden vil elske. Den er helt perfekt i hele ansigtet, og så er den dejlige gelagtige konsistens kølende. Prisen er 299,- for 40 drøje ml. Den kan købes lige her. 

– Mette Milan 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 6 =