Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter

Embryolisse Radiance Booster Serum.

Jeg er kæmpe serum-fan her i sommerhalvåret – Ja, hele året generelt, men især her i varmen, hvor man nærmest ikke kan holde ud at smøre cremer, olier, foundaton osv i ansigtet. 

Olier er faktisk helt “bandlyst” pt, og bliver først fundet frem om nogle måneder.

Den nyeste serum, som jeg har testet på og afprøvet, er “Radiance Booster serum” fra Embryolisse. 
Det er storesøsteren til “Radiant eye stick“, som jeg er ret så glad for. Radiant eye stick er super til øjenomgivelserne, flere gange om dagen. Radiant eye stick køler, strammer op, fugter og løfter hele øjenområdet med dens lysreflekterende egenskaber.

Radiance booster serum har også lysreflekterende egenskaber, i og med, at produktet indeholder mikroskopiske perlemorspigmenter, der reflekteres af lyset og giver ansigtet en skøn glødende og sund tone. 
Derudover indeholder dette produkt en god portion hyaluronsyre, som er med til at give huden godt med fugt, og holde på fugten hele dagen. 

Jeg oplever, at produktet strammer lidt på huden. Men i og med, at produktet indeholder troldhassel, som netop er med til at opstramme og forfine porerne, er det jo ikke helt unormalt, men jeg kan bedst lide at smøre en creme under eller over produktet. Så føles min hud mere tilpas, hvis man kan sige det sådan. 
Troldhassel er iøvrigt også med til at mindske irritationer, bekæmpe infektioner, såsom urenheder osv. 

Det jeg elsker ved denne serum er: gløden, men også effekten, som den giver under make-uppen. Den fungerer upåklageligt, som primerbase. Make-uppen lægger sig smukt ovenpå, og ønsker man det, kan man lige duppe en smule serum ovenpå make-uppen ved kindbenet, for at beholde gløden. 

Produktet indeholder også organisk lemonekstrakt, som lysner, renser og giver huden en smukkere teint. Jeg har ikke brugt den så længe, så jeg har lagt mærke til dette. Altså, jeg kan sætte flueben ved “smuk teint” pga. de mikroskopiske perlemorspigmenter, men lysningseffekt, den har jeg til gode 🙂

Alt i alt, en lækker hverdagsserum, som er super god under make-uppen, som tørrer hurtigt ind i huden, som får huden til at se frisk og sund ud, og som har en god pris. 

Prisen er 349,- for 30 ml og den kan købes lige her

– Mette Milan 


Se de smukke, mikroskopiske perlemorspigmenter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 2 =