Alle indlæg og emner. · Rens.

Rens med sæbe…

Uhh, det er et omdiskuteret emne. Men mange har skrevet til mig og spurgt:
“Hvad skal man rense huden med, når den er så mega fedtet?

Det er rigtigt, at sæbe og hud ikke altid er verdens bedste kombi – Har man i forvejen tør hud, stram hud eller sart hud, kan det blive endnu værre, da sæbe opløser fedtlaget på huden, som vi har brug for for at holde på fugten + at huden skal have fedt i sig.
Men man kan sige, at der er så meget andet, der også udtørrer huden. Vand f.eks. Luft. 
Og man kan købe sæbe med lav pH-værdi. Hudens pH-værdi ligger normalt på 5,5 og det må en sæbe også gerne indeholde. 

Når det så er sagt, så bruger jeg lige nu, 3-4 gange i ugen, en sæberens i badet om aftenen. Og det er en sand befrielse for min hud. 
Det er det fordi, at min hud er så fedtet og olieret om aftenen efter en hel dag med sved, skidt, snavs og make-up, og så jeg har bare brug for at få det hele væk! Væk. Og det gør mine sæberens “Best face foreward” – Mange anbefaler, at man bruger en fed rens hver dag. En balm, som Eve Loms eller Oskias Perfect cleanser, som begge er skønne senere på året (ifølge min optik), og som jeg også ofte bruger i vintertiden, men nej tak her i sommertiden – En gang imellem, vil jeg bare have lov at bruge en sæbe. 
Min hud er ligesom den altid har været, selvom jeg bruger sæbe – Hverken tør, irriteret eller andet. Eneste forskel er bare, at min hud føles dejlig ikke-fedtet og det er fantastisk at kunne smøre en lækker serum og natcreme på efterfølgende. Ahh. Og jeg husker naturligvis altid at fugte godt efter rens – Uanset, hvilken rens.  

De andre dage bruger jeg en sæbefri rens – Enten Avénes sæbefri vaskebar, Oskia Renaissance cleansing gel eller Embryolisses Lait-creme moussant
Hver morgen renser jeg huden mildt med en frisk, våd vaskeklud eller med Avenes micellar water, Rønsbøl skin tonic, eller Embryolisses micellar water. 

Og så på med dagens produkter 🙂

– Mette Milan 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 5 =