Alle indlæg og emner. · Hårpleje. · Tests.

Olaplex farve og behandling hos Gun-Britt Coiffure i København.

I uge 42 drog jeg til staden, for at få farvet og plejet mit garn 🙂
For nogle måneder siden skrev jeg om Olplex lige her, som altså ikke levede op til mine forventninger. Jeg fik kun step 3 tilsendt, som virker som en kur mellem farvningerne, og som skal bruges en gang i ugen.
Jeg var på daværende tidpunkt overbevist om, at grunden til, at jeg ikke var imponeret, var fordi jeg ikke havde prøvet alle tre trin i Olaplex. Jeg havde en klar fornemmelse af, at de tre trin hørte sammen.
Så da Olaplexdk tilbød mig en farve og behandling med olaplex hos Gunn-Brit i København, som jeg skulle teste og skive om, takkede jeg ja. Med det samme endda.
Så indlægget her er sponsoreret, men meningen er, som altid, min egen!

Olaplex er en molekylebehandling, der genopbygger håret. Olaplex genskaber svovl – og saltbindingerne i håret med op til 99%, og består af tre trin. Trin 1 og 2 bruges i professionelle saloner, hvor trin 3 “Hair protector” er et produkt til hjemmebrug, som vedligeholder behandlingen af håret. 

Dette fik jeg lavet:
Jeg fik lavet lysere striber i hele håret – Vi snakker 150 sølvpapirspakninger i hele parykken. Deri var der olaplex også, så håret ikke blev ødelagt, men bliver plejet, får farven til at holde længere, genopretter styrken i håret.
Derefter fik jeg en toning (også med olaplex) i hele mit hår, for at “samle” og dæmpe farven, da der var forskelle i håret, i og med, at mit eget hår var så farvemættet og derved er det svært at vurdere, hvilke farver kommer frem, når man afbleger. 
Farven er meget efterårsagtig med røde, kastanjebrune, rødlige nuancer. 

Dette oplever jeg:
Normalt når jeg får lavet striber (afblegning) i mit hår, så er ét altid sikkert: 
Håret er UMULIGT at redde ud efter bad uden en masse balsam og kur i håret. 
Derudover SKAL jeg putte olie i spidserne, for at det ikke ligner et afbrændt grantræ.
Ingen af disse ovenstående er tilfældet denne gang – Mit hår behøver ikke balsam eller kur i badet – Det kan reddes ud med noget så simpelt som en kam. Mine spidser er fine. 
Mit hår er glansfuldt, og hånden på hjertet : Det er første gang efter farve m.m. at mit hår er så medgørligt og lækkert. 
Olaplex ER ikke bare en hype – Det ER utrolig effektivt.

En behandling med striber, toning og Olaplex, som jeg har fået lavet, koster ca. 2700. Olaplex behandlingen koster 500,- ud af de 2700,- | Du kan booke tid lige her

Fremover vil jeg virkelig overveje at vælge frisører, der arbejder med Olaplex, for at beskytte mit hår yderligere.

– Mette Milan 

Udgangspunktet
















 

Resultatet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 8 =