Dufte · Tests.

CLEAN – Sommer på flaske.

I har muligvis læst med på min instagram-side. Omkring CLEAN Perfumes nye ‘Body splash’ , som jeg er så vild med!

Duften, ‘Sunkissed skin’ emmer af sommer på stranden, varmt sand, duften af frisk luft, kokos, eksotiske frugter… Mixet sammen i en saftig honningmelon. Den er ganske enkelt vidunderlig, og ikke mindst stilfuld og robust i emballagen. Man får altså 175 ml parfume/body-parfume til 425,- (!!!) Det er en klar vinder, hvis man er CLEAN fan. Jeg er fan af CLEANs CASHMERE og denne!

Duften er mild, men stadig kan den anvendes alene, som parfume. Duften holder i lang tid – Og især, når man gør som jeg: sprayer den ud/op i luften, og smutter ind i brisen lige så hurtigt, lukker øjnene, snuser ind og nyder duften af eksotisk varme. Den lægger sig fint på tøjet, huden og håret. Diskret, men sprød. Man kommer til at længes efter sommer i hvert fald.

Denne lækre sag kan købes i Matas her fra uge 13. (og muligvis allerede nu) Den kommer i denne variant og en anden “Warm cotton breeze” variant, som jeg endnu ikke har prøvet. Gør mig den tjeneste at dufte til den, når I ser den og vend gerne tilbage med jeres mening også 😉

-Mette Milan

image
-Sponsoreret-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 3 =