Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tips og tricks

Natcremer og grundlag.

En sød følger på instagram spurgte, om ikke jeg kunne fortælle lidt om natcremer, hvorfor man bør bruge det og vise forskellige prisklasser på natcremer. Here you go 🙂

Skal man bruge natcreme og hvorfor?

Næ, det er ikke noget man er tvunget til – Du skal huske, at du aldrig er tvunget til at bruge noget som helst. Du skal huske at stille spørgsmål ved tingene, være kritisk. Føler du, at olien er nok for dig hver aften, så er olien nok. Føler du at din dagcreme kan bruges om natten uden problem, jamen så er det sådan det er.

Er det en god ide at bruge natcreme og hvorfor?

Se, det er jo et helt andet spørgsmål, som jeg kan svare ja til. Det er en god ide at bruge natcreme af flere årsager. Om natten ligger vi (forhåbentligt med ren og lækker hud) og sover. Det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor huden ikke bliver udsat for andre faktorer, som : Sol, make-up, forurening, bakterier osv. Om natten regenerer din hud. Den reparerer sig selv. Genopbygges efter dagens strabadser. Den oplades, og får ro – Ligesom en mobiltelefon. Det udnytter man bedst muligt ved at smække noget rigtigt lækkert på huden, der derved kan få ro til at trænge ned og arbejde med og i huden med rige ingredienser designet til netop dét formål. Derfor er en natcreme med gode ingredienser ikke en dårlig investering for dig og din hud. Natcremer indeholder oftest en del flere nærende ingredienser og vitaminer end en dagcreme, og en natcreme er ofte også lidt “federe” i konsistensen. En dagcreme slides hurtigere af, end en natcreme.

Har det betydning om natcremen er billig eller dyr og hvorfor? 

Det kommer helt an på, hvad du ønsker af dit produkt og for din hud. Ønsker du gennemgående fugt til at fylde huden lidt ud med, kan du købe mange prisvenlige natcremer:

  • Matas natcreme 59,95,- (her
  • Melissa natcreme 169,- (her) 
  • Dr. Scheller natcrem med lavendel 159,95,- (her) 
  • Plaisir anti-wrinkle  (+35)  natcreme 139,95,- (her)
  • Ziaja sensitive natcreme 38,- (her) 
  • Embryolisse lait creme concentre 199,- (her)

Ønsker du mere, meget mere, og er du, som jeg, mere krævende og kræsen i forhold til din natcreme, og godt ved, hvad du vil have ud af den, så koster det lidt mere:

  • Codage NIGHT REGENARATING & DETOXIFYING 595,- (her) 
  • Oskia bedtime beautyboost 699,- (her)
  • Rodial Dragon’s blood sculpting gel (kan bruges nat og dag) 765,- (her)
  • Beauté Pacifique Crème Métamorphique 395,- (her) 
  • Rodial dragon’s blood hyaluronic night cream 655,- (her)
  • REN V-Cense Revitalising Night Cream 429,- (her)

Så er der også den mulighed, at man kan gå amok og købe cremer, der koster 1000-2000,- eller mere. Der behøver jeg så SLET ikke hen. 5-600,- synes jeg er ganske fint og pengene er godt givet ud. Jeg har ikke altid brugt natcreme, eller øjencreme for den sags skyld, men det gør jeg nu. Altid serum på først og så dagcreme om dagen | Serum og natcreme om aftenen. Jeg bruger penge på serum, natcreme, øjencreme og dagcreme. Rens, tonic, micellar water, make-up behøver ikke at være dyrt hos mig. Så jeg sparer et sted, for at kunne smide lidt ekstra i de ingrediensrige produkter i stedet.

– Mette Milan

OSKIA-Bedtime-Beauty-Boost

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 8 =