Alle indlæg og emner. · Alt andet end beauty.

Første step af drømmen : Done!

I går meldte jeg mig til min første uddannelse i dette år! Det er sgu lidt vildt. Men tilmeldte mig. Bum. Så “snart” kan jeg tilbyde de skønneste ansigtsbehandlinger kombineret med kosmetisk akupunktur, hvis man ønsker det 🙂

Hvad er kosmetisk akupunktur:

Det er en kombination af rens, maske, peeling og eksklusiv massage og ultratynde nåle, der kan gøre lidt af hvert og lidt af det hele for dig og din hud.

Dette kan opleves ved kosmetisk akupunktur:

  • Kosmetisk akupunktur kan forøge blodkredsløbet i ansigtet med op til 400% (!)
  • Porerne i huden kan trække sig sammen.
  • Afspænding af øjenmuskulatur får ofte øjnene til at fremstå mere klare og huden mere ungdommelig.
  • Hævelser i ansigtet kan reduceres.
  • Kosmetisk akupunktur forsinker ældningsprocessen.
  • Linier og rynker mindskes tydeligt efter kun én behandling.
  • Huden i ansigtet opleves mere elastisk, sundere og levende.
  • Ansigtsmuskulaturen afslappes, og en “botox-effekt” ses straks.
  • Behandlingen virker udrensende og urenheder bekæmpes.
  • Oplevelse af maksimal afspænding og heraf reduktion af stress.
  • Påvirker ofte humøret positivt.
  • Produktion af kollagen i huden øges.
  • Bindevævet i ansigtet forstærkes m.m.

Jeg har benyttet mig af akupunktur i godt og vel 10 år, pga. hovedpine og svimmelhed, som jeg døjer med. Akupunktur eller smertestillende, er det eneste, der hjælper. Og skal jeg vælge mellem de to valgmuligheder, hælder jeg naturligvis altid til akupunktur, når tiden er til det. Jeg er dybt imponeret, fascineret og afhængig af akupunktur, og ved, at det virker. Derfor er det også 100% nærliggende for mig med denne uddannelse. I kender mig jo efterhånden – Jeg beskæftiger mig KUN med ting, produkter og tiltag, jeg kan stå inde for. Så det er super fedt det her og føles helt rigtigt for mig 🙂

Jeg glæder mig helt vildt til at gå i gang med det, øve, læse og blive klogere på huden og ansigtets opbygning.

Kunne du finde på at få en ansigtsbehandling kombineret med akupunktur?

-Mette Milan

10962241_10153062606572908_245771958_n

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 9 =