Dufte · Tests.

‘Amazing Grace’ parfume fra Philosophy.

De sidste 10-15 år, har jeg faktisk holdt mig til tæt på én parfume. Altid Emporio Armani she. Stadig min absolutte yndlings den dag i dag, og er altid at finde blandt mit beauty stash.

Men min parfume-horisont er heldigvis også blevet udvidet de sidste par år, trods min store kræsenhed. Først med ‘Juliette has a gun‘, som er en mild molekyleparfume, der ligesom udvikles på huden via kroppens varme, og skaber en unik duft. Så blev jeg mega hooked på Zarko parfume, som jeg stadig elsker. Jeg er så vild med duftene, at jeg har opkaldt min hund efter brandet 😉 Derefter kom Clean Cashmere ind til test, og den er vanvittig sprød – Det er én af de eneste CLEAN parfumer, jeg endnu ikke er blevet træt af. SÅ stødte jeg på The Body Shops ‘Black musk’ – MUMS filibaba. Og her sidst, men ikke mindst, ‘Amazing Grace’ fra Philosophy.

Amazing Grace‘ har jeg lige afholdt en giveaway på i samarbejde med Philosophy, og jeg siger jer, at vinderen er en heldig kartoffel. Duften ‘Amazing Grace’ adskiller sig fra andre dufte, jeg nogensinde har prøvet. Den er mild, blød og blomstrende på én og samme tid. Amazing Grace parfumen, bestselleren, kan fejre 20 års jubilæum i år, og derfor er der blevet lavet en skøn ‘limited edition’ på den. Der er duftnoter af bergamote, musk og liljer i den

Den kan købes i Magasin til 335,- | Tag lige en snuser til den, hvis du har mulighed for det. Den skaber glæde. I hvert fald hos mig.

-Mette Milan

604079179508

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 4 =