Tests.

Ny favorit : Ecooking!

Jeg havde hørt om mærket før : Ecooking, men havde ikke været “nysgerrig” efter at prøve det, som sådan. Det tiltalte mig ikke mere end andre produkter, og jeg er nødt til at vælge ud i, hvad jeg kan og vil teste fra tid til anden, for ellers kan jeg ikke nå det, og der faldt Ecooking bare ikke med under den prøvekategori. Det har måske også noget at gøre med, at produkterne hovedsagelig er økologiske, og naturlige. Det er jeg heller ikke en sucker for, som sådan. Jeg er jo ikke bange for parabener og parfumer. Og jeg vælger ofte økologi fra, hudplejemæssigt, fordi jeg synes, at det er direkte kedeligt (Uhhh, får jeg en shitstorm på nakken nu – Griner) Men ja, sådan har jeg haft det.

Ecooking har så været med til at ændre den indstilling – for good.

Der er nemlig intet kedeligt over Ecooking, kan jeg fortælle jer. Faktisk er det det modsatte af kedeligt. Jeg modtog en fin toilettaske med prøver i fra min leverandør, der synes, at Ecooking ville passe godt til min shop. Jeg var ærlig, som jeg er, og skrev, at hvis der skulle være noget håb for det, skulle jeg teste det først. Var det godt, ville jeg overveje det. Var det dårligt, var det et klart nej fra mig. Det er  konceptet hos mig. Ærlighed frem for alt. Andet kan man ikke bruge til en skid.

Nu har jeg så testet det i 10 dage, hver aften primært, men også i dagtimerne, og jeg er solgt til stanglakrids! Virkelig. Det her… Det er GUF for min hud. Serien indeholder blandt andet nogle forskellige kapsler med forskellige serummer : Opstrammende serum, Vitamin A serum og Vitamin E serum – Det er de lækreste serummer, jeg længe har prøvet, og huden bliver silke, silkeblød af dem. Og så både ses og mærkes effekten med det samme. Dagcremen er fantastisk. Natcremen er fantastisk. Rensen er fantastisk. Renservietterne siger mig ikke rigtig noget – Men det gør renseservietter altså generelt ikke 🙂 Kun Skyn Iceklands. Og facemistens ‘sprøjt’ er for voldsom, men indholdet fejler absolut intet. Multiolien er fantastisk. Jeg har brugt den på benene dagligt, og de er så flotte og bløde, og resten har jeg krammet i hårets spidser. Multibalmen er fantastisk. Både til neglebånd, tørre albuer og kløende pletter. Læbepomaden er fantastisk. Og her er jeg normalt også kræsen. Jeg er virkelig, inderligt vild med mærket. Endeligt et naturligt, økomærke, der er virkelig spændende udenpå og indeni. Yes!

Lidt om mærket: 
Ecooking er dansk udviklet, dansk produceret og håndfyldt på deres egen lille fabrik. Med omtanke for dig og miljøet.
Ecooking 100 % rene økologiske og naturlige olier – 100 % æteriske olier og duftudtræk – Mange vitaminer og mineraler – Milde råvarer og konserveringssystemer – Uden parabener – Uden kunstige farvestoffer. Læs mere her.

I kommer til at høre mere om dette mærke – Det er helt sikkert!

-Mette Milan

Rejsetaske_rensegel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 4 =