Alt andet end beauty.

Jeg tror på skæbnen…

Et anderledes, ikke-beauty indlæg fra mig. Fordi jeg har lyst. Det handler om tro. Tro er altid lidt “farligt” at ytre sig om, er det ikke? Lidt ligesom at snakke politik og afsløre, hvilket parti man stemmer på… (GISP) Man bliver dømt på det, på en eller anden måde, selvom man ikke kender mennesket bag, overhovedet. Jeg bliver måske også dømt på dette indlæg, men husk så lige, at der er et menneske bag, som ikke kan sammenlignes med det, du kommer til at tænke om det 🙂

Men jeg bor i et fantastisk land, hvor ytringsfrihed står øverst. Jeg elsker Danmark. Jeg er stolt af Danmark og jeg er sindsyg stolt af at være dansker! Jeg er ligeså stolt over at være så sikker, som jeg er, når vi kommer til at tro. Det er ikke altid, at jeg har vidst, hvad jeg tror på faktisk. Først de sidste 10 år, er det gået mere og mere op for mig, at skæbnen, det er min tro. Skæbnen er det jeg tror på. Jeg er ikke kristen og jeg tror ikke på Gud. Jeg er døbt, konfirmeret og er gift i den danske folkekirke, ja, og her skal jeg også lægges til hvile, når jeg er blevet gammel, træt og mæt af dage, tror jeg. For selvom, at jeg ikke tror på Gud, så er jeg tryg ved, at der er en plads til mig på en kirkegård. At jeg må være der, selvom jeg tror, som jeg gør. Jeg er traditionstro, og er derfor blevet døbt, konfirmeret og gift i en kirke, selvom jeg ikke tror på Gud. Det har jeg det rigtig fint med.

Skæbnen er jo ikke en tro i sig selv, vil nogle mene – Og det har de måske ret i. Men skæbnen er alligevel min tro – Det jeg har valgt at tro på. “Alt sker af en grund” – Det er tatoveret på min venstre arm på latinsk. “Omnia Causa Fiunt“. Der er en grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag. Det er ikke tilfældigt, at jeg er gået i de retninger jeg er gået i. Det er ikke tilfældigt, at jeg har haft det, som jeg har. Det er ikke tilfældigt, at jeg er sammen med den mand jeg er sammen med. Det er ikke tilfældigt, at jeg har de forældre, som jeg har osv osv. Det er valgt til mig af skæbnen. Og så er det min opgave, at tage skæbnen i hånden, og følge den og bruge min intuition hele tiden også. For skæbnen kan ændre sig, og det er man selv med til også. Vi har stadig vores frie vilje i det også.

Jamen, Mette… Kan du virkelig tro på, at der er en grund til at folk dør, at nogle mennesker er alvorligt syge, at der er krig, at der bliver begået mord osv osv. Det spørgsmål får jeg en gang imellem, og det er jo super unuanceret, og ikke så ligetil, at svare på – For det er ikke fordi jeg tænker :”Nå, nu er den og den død. Det er der jo en grund til.” Så ligetil er det ikke og så kold er jeg heller ikke – overhovedet – Jeg er knust af sorg, når jeg mister nogen, mennesker som dyr, eller når andre mister eller hvis jeg hører om endnu et skrækkeligt terrorangreb i verden. Det gør ligeså ondt på mig, som på andre. Uden tvivl, og det vil jeg gerne have lov til at slå fast med syvtommer søm. Men jeg er nødt til, for at kunne eksistere i det, finde en grund til, at tingene sker. Ellers giver det netop ingen mening for mig, når der ingen mening er med det. (wow.. Kringlet – I know) Grunden viser sig ikke samme dag, overhovedet. Nogle gange kommer der aldrig en udpenslet mening med tingene i hele min levetid, andre gange kan det tage år, før det hele har en sammenhæng.

At tro, som jeg gør, giver mig tryghed. Jeg føler faktisk, at der er nogen, der sørger for mig og andre på en eller anden måde. Skæbnen. Skæbnen har lavet et liv til os – Så er det bare vores opgave at følge vores intuition og leve det liv på bedste vis, og ikke mindst, skabe vores egne skæbner også.

Jeg har f.eks selv levet med alvorlig angst i mange år. Angsten for at dø og blive syg af kræft, fyldte mest. Den gang kunne jeg IKKE se en grund til, at jeg skulle have det sådan. I dag ved jeg, at der er en grund til, at jeg skulle igennem de mange tunge år i min liv. Det har gjort mig meget stærkere, klogere på mig selv og min krop, og det har gjort, at jeg kan spotte andre, unge som gamle, med angst og kan hjælpe dem på min måde. Det betyder noget. Det er meningen med det. Jeg er ikke vred eller ked af det længere,  over, at mine år har været så turbulente og hårde, for den dag i dag, er jeg blevet så meget stærkere, at det er okay. Det er okay… Jeg kan mærke det i min krop nu, hvis jeg skal drosle ned. Det kunne jeg ikke før.

Der er også en mening med, at jeg ikke vil have børn. Meningen i mig selv, har jeg kun fundet halvt. Resten kommer måske en dag.

Bare vent til du bliver alvorlig syg, og skal dø af det – Så tror du nok ikke på skæbnen længere.” Det kan nogle måske godt tænke, men jo.. Jeg vil netop tro på skæbnen til den dag jeg dør. Skal jeg væk herfra i morgen, vil jeg være afsindig ked af det, men jeg vil tro på, at der er en mening med det på mine og andres vegne så. At jeg vil blive skånet for noget værre, eller de omkring mig vil blive skånet for noget værre. At der er brug for mig et andet sted i verden. I universet. Sådan har jeg valgt at tro. Det gør mig mere tryg.

Hvad tror du på?

-Mette Milan

Made with Repix (http://repix.it)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 4 =