Alle indlæg og emner.

MERAKI – naturlig hudpleje. 

Jeg har testet lækkerier fra MERAKI fra shopluksus.dk de sidste mange uger. Og der er tre produkter, jeg vil fortælle jer om i dag. Det er : 

1) MERAKI ‘pure oil‘ med appelsin & Geranium – En 100% økologisk multiolie, uden parabener og silikone, der kan bruges til ansigtet, som fugt, til hårets tørre spidser, til neglebånd, kroppen, som make-up fjerner osv. 

2) MERAKI ‘balm‘ med sheasmør og E-vitamin. En multibalm, der kan bruges til : tørre sprukne læber, hænder, solskoldning, insektbid, eksem, forkølelsessår m.m.

3) MERAKI ‘face exfoliate‘ med vild rose, frugtekstrakter og fine korn. 

Olien, den har jeg brugt meget, her på det sidste, i mit hår. Mit hår har været udsat for to mislykkede forsøg hos en frisør ifht at blive koldt i tonen og mere jævn. Det endte med, at jeg i sidste uge, lige efter anden omgang, tudende måtte ringe til min svigerinde, som heldigvis kun redde alle de gule og orange, meget ujævne hakker,jeg havde fået i hele håret. Jeg ved ikke, hvad jeg lignede? Men hun måtte bruge afblegning uden Olaplex, og det kan mærkes på hårets struktur – Derfor har jeg krammet olien i hårets spidser hver gang efter bad, og det har gjort spidserne glansfulde og glatte. Jeg har også brugt olien på ben og arme, samt som make-up fjerner. Det er en fantastisk, velduftende, ikke-fedtende olie, det kan bruges af ALLE i familien og af alle aldre. Olien koster 169,- for 100 ml og kan købes lige her

Balmen er også et sandt familieprodukt, som er et must at have liggende i skuffen! Den kurerer alt fra insektbid (kløen! Det er afprøvet her og det virker!) til tørre læber, tørre albuer (også afprøvet✔️) Elsker sådan en multibalm kan bare kan hive frem i alle situationer. Udslæt, eksem, solskoldning = MERAKI multibalm. Tuben er super retro og fed! Elsker den slags emballage. Tuben koster 149,- for 50 ml og kan købes lige her. Den er drøj i brug, så forvent ikke at få den brugt op lige med det samme ?

Face exfolianten er for “mild” til min hud – Den er ikke grov nok, men den er tilgengæld super fugtgivende og har man sart/fin og tør hud, er dette den perfekte scrub. Jeg smører den på, arbejder godt med den i cirkulære bevægelser på hudens overflade og lader den simpelthen sidde på 5-10 minutter, for at få denne fugtmaske-agtige effekt ? Så skyller jeg af og fortsætter med hudplejerutinen. Scrubben koster 199,- for 75 drøje ml. Og kan købes lige her

Jeg har en del fra MERAKI efterhånden – Deres duftlys er jeg HELT vild med, da de ikke irriterer i mine øjne og næse, som jeg har oplevet med mange andre duftlys – Både billige og dyre, så i dag købte jeg tre nye fullsize duftlys fra shopluksus, og det er allerede afsendt. Super service og betjening! 

Kender i mærket MERAKI? 

– Mette Milan 


Multibalm + Olie er sendt til test af shopluksus. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 3 =