Hudplejeprodukter · Tests.

Tilføj lidt luksus i badet.

Vi glemmer faktisk tit og ofte, at der findes fantastiske bodyshampooer derude, der tilfører huden lidt mere end, hvad  showergelen til en 20’er i Rema gør. Jeg glemmer det i hvert fald ofte.

Jeg fik en gang en vanvittig fantastisk prøve på Molton Browns Templetree bodyshampoo, men da jeg fandt ud af, at en full-size kostede 300,-+ blev jeg sgu lidt nærrig, og fik aldrig genkøbt den igen, selvom jeg elskede den sådan og selvom min krop føltes, som en indbygget silkekimono bagefter.

For et par uger siden, fik jeg en bodyshampoo fra Davines ind ad døren til test, og jeg siger jer – Jeg er solgt til stanglakrids! Den er så vidunderlig. Den hedder : Davines Oi Body Wash, dufter af ren luksus, og behandler huden som ren luksus.

Oi, som den jo hedder, fik mig til at sige “oiiii” første gang jeg fik den afprøvet. Den indeholder glycerin, der er med til at fugte og holde på fugten, samt roucou olie, der har antiageing egenskaber og er spækket med antioxidanter.

Min hud er så blød og velduftende i lang tid efterfølgende – Det er ren luksus for mig at tilføre denne i badet, og noget siger mig, efter mængden, der forsvinder dag for dag, at jeg ikke er helt alene herhjemme, om at elske den.

Man smører/masserer den på våd hud, lader sidde et par sekunder eller længere, og skyller af.

Dette er en skøn julegaveønske, selvforkælelse, værtindegave eller til adventspakken.

Den kan købes her til 159,- for 280 ml. Luksus, der ikke udtørrer huden, som sæbe showergels gør, men faktisk tilfører fugt. Love it. Og så er den super drøj i brug. Endnu mere LOVE!

-Mette Milan

davines-oi-body-wash-280-ml-1Produktet er tilsendt til test – Meningen er MIN egen. Indlægget indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 5 =