Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tips og tricks

Skin tonic – Er det vigtigt?

Forleden dag stod jeg ved skranken i en Matasbutik og skulle til at betale for min sjette nuxe læbepomade plus det løse. Ved den anden skrank ved siden af mig, står der en ældre dame (70-75 år gammel) og skal købe en ansigtsrense vand + noget andet i gave. Ekspedienten hev Matas’ alt-i-en rensevand frem (den er iøvrigt rigtig god) og forklarede lidt om den. Derefter hev hun Matas’ skin tonic frem og begyndte at forklare den ældre, nu lidt forvirrede, dame, at den burde man virkelig efterfølge med, efter man havde renset huden med rens, og alt-i-en rensevandet. “Hvorfor det?” Spurgte damen ekspedienten med tvivl i stemmen. “Jamen, fordi at skin tonic lige fjerner resten af skidtet, de døde hudceller og reducerer porerne.” Svarede hun kækt. Og her var jeg lige ved at udbryde : BULL-fucking-SHIT altså! (Det gjorde jeg ikke, for den ældre dame var heldigvis så fornuftig at sige nej tak til det tilbud)

Skin tonic – Hvad er det? 

Altså, jeg kan fortælle jer, hvad en skin tonic IKKE er:

  1. En væske, der kan reducere og lukke porerne! Glem det! Der er der intet produkt, der kan.
  2. En væske, der fjerner skidt og snavs helt ned i porerne. Den kan exfoliere overfladen, hvis der er de nødvendige ingredienser i (AHA og BHA). Men det er IKKE en rens.
  3. En væske, der er en nødvendighed i din hudplejerutine.

En skin tonic er, som oftest, et væskelignende produkt, der (kan) indeholde gode, hudstyrkende ingredienser, der ligesom tilfører huden lidt ekstra pleje! Nogle skin tonics indeholder f.eks hyaluronsyrer, niacinamid, salicylsyrer osv, som giver huden lidt ekstra, før man smører serum eller creme på, der også indeholder de gode, nødvendige ingredienser huden skal have.

Så : skin tonic ER et ekstra, overflødigt produkt, der kan undværes, hvis man i forvejen anvender serum og/eller creme!

Når det så er sagt, så er jeg selv glad for at bruge en micellar water, vel et pænt nyt udenlandsk ord for skin tonic, hver morgen. Den giver min hud den fornyede boost af fugt, jeg personligt godt kan lide, før serum og creme + er min vatrondel aldrig hvid efter en omgang micellar water henover ansigtet. Den fjerner lige det overfladiske “skidt” eller i virkeligheden resterne af aftenens creme, der har samlet sig på overfladen i løbet af natten (renser altid hud i dybden om aftenen, så det om morgenen er blot overfladisk) Men den renser hverken ned i porerne, eller får dem til at trække sig sammen, eller lukkes, hvilket porer sgu da heller ikke skal, altså.

Men en nødvendighed – Det er det ikke. Og slet ikke hos mig. I virkeligheden kunne jeg smide en kold vaskeklud i ansigtet, der dog ikke giver de ekstra ingredienser, men som også lige fjerner nattens strabadser. Kommer der alligevel serum og creme på, er det nok.

Så folks – Tænk, tænk, tænk, hver gang I går ind i en butik og bliver prakket noget mere på. Giver det mening, så køb, for Guds skyld! Gør det ikke, så lad være!

Jeg har jo selv shoppen, get the GLOW, og giver også gode råd på de 10-20 mails, som jeg får om dagen, men aldrig presser jeg folk ekstra unødvendigheder på (Jeg har heldigvis ikke rigtigt unødvendigheder i shoppen, synes jeg ikke selv) og så er jeg bare ikke sælger. Det kan jeg ikke finde ud af – Jeg kan kun finde ud af at være totalt ærlig omkring, hvad man skal bruge og ikke bruge. Og helt ærligt – Det kommer vi ALLE længst med.

-Mette Milan

4 thoughts on “Skin tonic – Er det vigtigt?

  1. En skintonic og en Micellar er IKKE det samme! 🙂 Micellar skal ikke blive siddende på huden, det skal en skintonic. Det er bestemt ikke det samme..

      1. Hvilken micellar water bruger du? Jeg har også selv hørt at man aldrig må lade det sidde på huden. Cecilia Demant har lavet en rigtig fin video omkring det 🙂

        1. Selvfølgelig må man lade skin tonics og micellar waters sidde på huden. Det er det de er lavet til. Jeg bruger mange forskellige, og de skal alle blive siddende på huden. Herefter kan man smøre serum og creme på. Du må mægtig gerne vedhæfte links til evidens på, at man skal vaske skin tonic og micelar waters af huden igen 🙂

Skriv et svar til makeeverythingup.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 8 =