Hudplejeprodukter · Rens. · Tips og tricks

Rengøring af din skinroller.

Det er et spørgsmål jeg får ofte, så ganske kort vil jeg give lidt fif til rengøring af fætteren. Der er flere måder at gøre det på. Det vigtigste er blot, at man får det gjort HVER gang efter brug. Det behøver ikke at koste en formue. Læs blot med her 🙂

  1. Desinficerende spray Aquaint til 49,- for 50 ml dræber 99,9% af bakterierne, og kan bruges til andet end bare rullen. Den kan købes lige her. Der er til nogle gange. Spray på rullen, lad tørre og put rullen i dens æske. 
  2. Klorhexidin fortyndet – Jeg tror mange af os kender til Klorhexidin. En væske vi bruger ved tandpine m.m. eller sår der skal renses. Det kan også anvendes til at rense en rulle med, når man fortynder det. Lige her kan du købe Klorhexidin på spray, fortyndet, og dermed 0,2% opløsning. Den koster 31.95,- for 30 ml. Spray på rullen, lad den tørre og put den i dens æske. 
  3. Kogende vand – Simpelt, men en smule besværligt hver gang. Men står du lige, og ikke har noget af det ovenstående, så kog noget vand og hæld over rullehovedet.

Grunden til, at man skal rense og desinficere rullehovedet er fordi, at man har mange bakterier på hudens overflade. Selvom det er ens “egne” bakterier, er det ikke noget man skal have skubbet med ned i huden næste gang man ruller, og hvor bakterierne har fået lov at ligge og formere sig, når man ikke har fået afrenset rullen. Det kan medføre alvorlige infektioner i huden, urenheder, bylder og i værste fald, grimme ar og sår. Rullen har jo (som regel) 540 små nåle på sig. Der bliver stukket ned i huden. Den kommer i kontakt med blod og andet snask.

Derudover anbefaler man, at man ALDRIG deler rullen med andre. Det svarer til at dele tandbørste eller mascara med en anden. Det er fy-fy og et eller andet sted en smule ulækkert.

Så… Er vi enige om, at hygiejnen skal prioriteres, når vi snakker skinroller med nåle på? Ja tak 🙂

-Mette Milan

Indlægget indeholder affiliate links.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 3 =