Hudplejeprodukter · Rens. · Tests.

My Moments by Matas – Kulmaske

I nogle måneder har jeg duftet til, afprøvet og testet Matas nye serie ‘My Moments’. Jeg anmelder et produkt ad gangen, da det absolut  ikke er alle, der er faldet i min smag, men det hører i mere om en anden dag.

Det første produkt, som jeg har testet mange gange, er ‘Clarifying deep cleansing coal mask’.

Hvad er det?

Det er en dybderensende maske med kul, der renser huden for urenheder, men samtidigt plejer masken også huden med både økologisk kamilleekstrakt, økologisk rosenekstrakt, økologisk rapsolie, mandelolie, aloe vera og E-vitamin.

Hvordan føles den?

Den køler dejligt på huden, og man kan mærke den prikke på huden, der hvor porerne er store. Den er behagelig at have på, og tørrer ikke op ligesom en lermaske. Jeg oplever, når masken er skyllet af, at min hud virkelig gerne vil have noget fugt – NU. Så til dig med fedtet hud, vil denne være en god maske.

Hvordan bruges den?

Man smører et jævnt lag på et rent ansigt (Undgår øjenområdet) og lader den sidde på i 10-15 minutter. Så skyller man den af med lunken vand. Jeg skyller den altid af i badet, for ellers ligger det sorte stads i hele håndvasken, og det magter jeg ikke. I badet er det hele bare lettere.

Hvad synes jeg?

Masken koster 129,- for 75 ml. Er den pengene værd? Ja, det synes jeg afgjort, at den er. Jeg synes faktisk, at masken er i den gode maske-ende af skalaen. Jeg oplever mindre fedtet hud efter brug af denne, og så oplever jeg ellers bare en behagelig, ren følelse med masken på. Den kan købes lige her.

Til dig med fedtet/kombineret hud : prøv den. Få evt. en prøve i Matas en gang ved lejlighed.

My Moments – Hvad er det?

Det er en serie lavet og designet af Matas. Den består af 13 produkter i tre serier :

  • REFRESHING – kropsplejeserie
  • RELAXING – kropsplejeserie
  • FACE CARE – ansigtspleje

Produkterne består af gode, rene, nordiske ingredienser. En del af ingredienserne er økologiske. Priserne varierer fra 99,- og op til 199,- | Så der er lidt for enhver økonomi. Derudover er produkterne produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer. Emballagen er super fin, mild og flot. Det er noget andet end “striberne” – Sorry to say 🙂

Læs mere om My Moments lige her.

-Mette Milan

 

 

 

 

 

 

 

 

Indlægget indeholder affilate links.

One thought on “My Moments by Matas – Kulmaske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 9 =