Alle indlæg og emner. · Make-up. · Tests. · Tips og tricks

Benefit Brow Bar.

I vinterferien var jeg i København sammen med min mor. Vi legede turister den første dag med kanalrundfart, shopping på strøget, og alt det gøgl, man nu gør, når man kommer til København, som sønderjyde 🙂

Næste dag var jeg på egen hånd en halv dag, da jeg skulle besøge skønne Amazepress, og snakke, dufte og mærke nyheder. Fantastiske nyheder, og oldies jeg blev præsenteret for. Bagefter vandrede jeg lige forbi Amalienborg, for at vinke til dronningen. Hun var desværre ikke hjemme 🙂

Så stod jeg lige pludselig foran Magasin, og VUPTI – Så strøg pengene bogstaveligt talt ud af min freaking pung. Først kastede jeg 479,- efter LINGs dual moisture emulsion. Derefter røg der over 1000,- efter Benefit Browbar og Benefit bryn produkter. Det kan jo ske. Det skal så siges, at jeg ikke har fortrudt et øjeblik.

Benefit Browbar.

Fantastisk koncept – En lille, candyflosslyserød stand, inde midt i Sephora/Magasin. Den lokker. Øjnene drages af den lille pop-up stand, og jeg så mit snit til at spørge, om der mon var en tid til mig. Efter 30 minutter og en masse brugte penge rundt i de andre afdelinger i butikken, var der tid og jeg satte mig til rette, lidt til skue følte jeg i starten, men efter nogle minutter, glemte jeg hvor jeg sad, og blev vejledt af en meget dygtig Benfit Brow ekspedient.

Hun voksede først min overlæbe. Derefter mine bryn. Det gjorde sgu lidt nas, men man må lide for skønheden. Flere gange undervejs viste hun mig, hvad hun havde tænkt sig, hvad der ville passe til mig og fortalte, hvad hun brugte osv.

Det tog ca 35 minutter, og så var jeg færdig. Brynene var blevet farvet, vokset, rettet til og stylet og seriøst – Har aldrig haft pænere bryn! Selve farve, voks, stylingdelen koster 320,- | Man behøver jo ikke købe produkter for 780,- efterfølgende, som jeg gjorde, men for pokker da også, hvor er jeg glad for mine bryn – og læbeprodukter. Jeg købe en smart lille pen “precisely my brow pencil” og “gimme brow“, som farver og skaber fylde, og så købte jeg en læbestift med indbygget lipliner. Dæleme smart. Den hed: “They’re rea! Double the lip” i farven nude scandal.

Jeg kan anbefale jer at få en tid derinde til at få fixet jeres bryn. Jeg er virkelig tilfreds, og ville ønske, at der var sådan en pop-up stand i nærheden af mig. Så ville jeg være fast kunde.

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 2 =