Hudplejeprodukter · Tips og tricks

Hud og sol.

En sød følger efterspurgte lidt gode råd til, hvordan man behandler huden, når solen er fremme. Hvad skal man gøre, for at passe godt på den. Her er mine bedste hudråd, når man er  i solen/på ferie, hvor solen står højt.

DO’S:

  1. Den åbenlyse : Solfaktor – Gerne solfaktor 30. Det er en god middel beskyttelse, der sørger for at huden ikke bliver forbrændt, og beskytter dermed både mod hudkræft og for tidlig aldring af huden.
  2. Fugt – Og masser af det. Solen virker udtørrende på huden, så det bedste du kan investere i for din hud, uanset hudtype, er en god serum med hyaluronsyrer, som primær ingrediens.
  3. Skygge mellem 11-15. Lad være med at ligge og bage i solen hver dag. Tag en lille siesta i skyggen mellem 11-15.00. Ingen brunhed i hele verden er værd at gamble for.
  4. Afrensning af ansigtet hver aften – Solfaktor skal vaskes af hver aften med en god rens, ellers kan det tilstoppe porerne og irritere huden.
  5. Fugtmaske 2-3 gange om ugen er ikke en dårlig investering nu, hvor man ved, at man vil opholde sig en del i solen.
  6. Drik masser af vand – Det hydrere både indeni og udenpå.

DONT’S: 

  1. Frugtsyrer hører ikke hjemme på huden, mens solen skinner. En god huskeregel er, at frugtsyrer bruges om aftenen.
  2. Lad være med at skrubbe din hud, hvis den er blevet det mindste forbrændt. Det vil skabe smerte, irritation og rød/ødelagt hud.
  3. Alkohol i varmen!
  4. Kun at smøre sig med solfaktor én gang om dagen. Et dyp i havet, poolen, eller bare flere timer i solen, fjerner sollfatoren.
  5. Kun at smøre sig på næsen, hagen og brystet – Får resten af kroppen ikke sol? SMØR rigeligt! Der skal en hel håndfuld solcreme til, til at dække hele ens krop.

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 3 =