Alle indlæg og emner.

Budget vs luksus farvet dagcreme.

Jeg synes så absolut, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det oplever jeg gang på gang med mine produkter. Det er super, super irriterende nogle gange, for det er selvfølgelig dyrt, men sådan er det altså. Indimellem kommer der budgetvenlige sager op, som går igennem nåleøjet og gør det vanvittig godt.

De sidste uger har jeg testet Plaisirs nye serie : Plaisir Young skin – Heriblandt 'Perfect tinted moisturizer', som er en farvet dagcreme til huden. Den koster 119,-, hvilket er en overkommelig pris.
Da jeg så sejlede til Bornholm forleden, faldt jeg over Estee Lauders 'Daywear sheer tint release' på færgen, og som arbejder på samme måde, som Plaisirs.
Den koster 495,- | Altså en prisforskel på de to produkter på : 376,-

Plaisir Perfect Tinted Moisturizer (BUDGET):
En grålig creme, der udvikler sig i takt med, at man masserer den godt ud på huden.

Når den først smøres ud, er nuancen ret mørk, og man kan godt lige blive lidt "skræmt", men når man først har fået den smurt godt ud og ned på hals og bryst, fungerer det fint.

Konsistensen er en blandet følelse – Jeg synes den kan være lidt svær at smøre ud, så den bliver pæn jævn på huden. Og så har den en træls tendens til at smuldre, hvis ikke huden er helt ren, før påføring. Jeg smører en serum på (ren hud) og denne henover, og det fungerer fint, men man kan ikke smøre den på om aftenen efter en lang dag med sved og snavs på huden, for så kommer denne her "smuller-tendens'.

Man kan se farveforskellen ved håndleddet med Plaisirs creme her, så man kan danne sig et billede af nuancen. Den kan smøres endnu mere ud, så den bliver mere naturlig. Den kan købes i Matas til 119,-

Plusser :

  • Pris.
  • Duft (parfumefri)
  • Emballage.
  • Ingredienser, der bl.a tæller B3 vitamin.

Minusser:

  • Lidt svær at smøre ud og gøre jævn.
  • Holdbarheden – Efter et par timer, fader nuancen en del.

__________________________________________

Estee Lauder DayWear (LUKSUS) :
Her får man også en mærkelig, grålig nuance, der først udvikler sig, når den masseres ud på huden.

Nuancen er også til den mørke, glødende side til at starte med, men jo mere den masseres ud og nedad på hals og bryst, jo mere glødende og naturlig bliver den.

Konsistensen er noget mere medgørlig end Plaisirs. Den er lettere at smøre ud og bliver hurtigt jævn. Der skal ikke helt så meget arbejde til. Farven på Estee Lauders ligger helt helt tæt op ad Plaisirs, men er en anelse mere glødende og levende.

Her kan man se forskellen også. Dette lag er noget tykkere end det jeg ville smøre i ansigtet, men det er for at danne et billede af, at den er mørk-glødende, men kan tones ud til at være meget naturlig. Cremen kan købes i Magasin.

Plusser :

  • Konsistens, som er let at arbejde med.
  • Den meget smukke glødende nuance.
  • Let og flot emballage.
  • SPF 15 er integreret i cremen.

Minusser:

  • Pris.
  • Duft (jeg bryder mig ikke om duften)

-Mette Milan

Plaisir cremen er sendt til test – Estee Lauder har jeg selv købt. Meningen er min egen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 4 =