Hudplejeprodukter · Tests. · Tips og tricks · Uren hud.

SOS – Trin for trin, når huden driller.

Fredag eftermiddag havde jeg direkte hovedpine grundet en bums på størrelse med et horn i panden – Lige ved siden af højre øjenbryn. Hvis I følger med på snapchat (mettemilan) og instagram (make_everything_up) har I også kunne følge med i processen omkring de urenheder, der så ubelejligt valgte at dukke op i panden og hagen.

Jeg rammes også i ny og næ – Det har dog været længe tiden sidst, men det hænder. Jeg har ikke været så grundig med rens/maske, som jeg plejer at være. Jeg renser, altid, men måske kun med en rensevand, og det er bare ikke nok til min hud, og jeg ved det – Ganske rigtigt, dagen efter havde jeg to urenheder på hagen og en kæmpe i panden. Det lyder ikke af meget, og det er det heller ikke – For 5 år siden kunne det ganges med 10, så mange urenheder havde jeg dagligt i lange perioder, så tager det stille og roligt, når de popper frem.

Hvad gør jeg så?

Først og fremmest sørger jeg for virkelig at få renset huden, morgen og aften. Jeg stille disse sager forrest på hylden:

  1. Serum målrettet urenheder (Frugtsyreserum – Pure active serum fra Akademiklinikken, og acneserum fra Ecooking til at duppe på urenheden med)
  2. Serum, der fugter i dybden. (Razspa HH serum)
  3. Creme, der både plejer og arbejder med urenhederne (Lemon face cream fra o.Moi)
  4. Rens, der virkelig gør en forskel (Oskia Renaissance Cleansing gel)
  5. Masker, der gør en forskel (Codage micro peel og o.Moi bamboo scrub)
  6. Multibalm, der får urenhederne til at hele hurtigere (Razspa repair balm eller o.Moi all-in-one balm)

Det er en del produkter, enig, men desværre kender jeg ikke kun ét produkt derude, der gør hele forskellen helt alene. Der skal et mix til at stædige, effektive ingredienser, før vi virkelig kan få bugt med urenhederne, og ovennævnte er til uren/kombineret hud.

Jeg sørger for at rense i dybden med Oskias rens hver aften. Renserutinen er alfa omega. Hver morgen bruger jeg en micellar water på en vatrondel.

Jeg sørger for at smøre ansigtet med serummer hver morgen og hver aften, efterfulgt af creme. Hver aften, før sengetid, dupper jeg acneserum fra Ecooking på urenheden, efterfulgt af enten razspa repair balm eller o.Moi all-in-one-balm, for at undgå at lave sår/ar.

Derudover sørger jeg for at bruge peelmaske fra Codage 2 gange om ugen, og o.Moi bamboo & scrub 2 gange om ugen.

Og denne rutine skal være meget fast i en længere periode, for at forebygge og reparere.

I dag, mandag, er det bedre. Der er ikke længere betændelse/pus i urenhederne, men nu har jeg så gang i selve helingsprocessen, og den tager tid. Her tager jeg også gerne et par dage med dermarullen, for at få det til at gå lidt hurtigere.

De ingredienser du skal have ekstra fokus på, når urenhederne rammer er: Salicylsyrer, der har en eminent evne til at trænge ned i huden/urenheden og dæmpe bakterierne, rødmen og ømheden, og reducere/fjerne urenheden. Hyaluronsyrer, der skaber fugt i huden, som den absolut også har brug for, når der er urenheder eller andet. AHA (frugtsyrer) i kombination med salicylsyrer, er hammer effektivt. Frugtsyrer arbejder godt på overfladen især, og hjælper med at exfoliere, hele og gøre huden jævn.

-Mette Milan

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 2 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.