Alle indlæg og emner. · Tips og tricks · Uren hud.

Peelingmasken, over dem alle.

Peelmaske…Er det sådan én man hiver af huden? Nej, det er en peel-off maske, og nok én af de mest nytteløse opfindelser dags dato, hvis du spørger mig. Jeg er endnu ikke stødt på en peel-off maske, der virkelig gør en forskel.

Men en peel maske – Den gør en forskel. En peelmaske er synonym for : maske med enzymer i. Frugtsyreenzymer, salicylsyrer, mælkesyrer eller andre ingredienser, der “peeler” hudens overflade fri for døde hudceller, tilstopninger, grå hud, urenheder.

Jeg anvender en peelmaske minimum 2 gange om ugen. Jeg er vild og tosset med denne fra Codage. Codage Micro-peel masque indeholder et effektivt mix af AHA (Frugtsyrer)  og BHA (Salicylsyrer) og frugtenzymer (fra bl.a. blåbær, citron, sukkerrør, appelsin). Den er hammer god til at genskabe gløden, jævnheden, reducere små ar efter urenheder, opløse tilstoppede porer, dræbe bakterier i urenhederne og reducere fine linjer/tørhedslinjer.

Den svier en smule på mig, der hvor porerne er størst, men det er helt normalt. Det forsvinder efter 10 minutters tid. Jeg smører den på et nyrenset ansigt og lader den sidde på 10-15 minutter, hvorefter jeg tørrer den af med lunkent vand, grundigt (!!!) og efterfølger med en lækker serum og creme.

Min hud er som født på ny. Dagen efter er der allerede synlige resultater på urenheder og gamle ar. Huden fremstår meget mere jævn, glødende og flot.

Et mix af frugtsyrer og salicyl er nok noget nær det mest effektive vi kommer i nærheden af til uren hud. Masken kan anvendes af alle hudtyper dog, men især uren hud, har stor gavn ud af sådan et mix nogle gange om ugen, fremfor en ansigtsscrub med korn, som, hvis man har betændelse i huden og mange udbrud, kan få aknen/urenhederne til at sprede sig. Anvend dermed kun ansigtsscrub, når din hud er helet (ingen åbne sår m.m.)

Masken kan købes her for 510,- for 50 ml.

-Mette Milan

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 4 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.