Alle indlæg og emner. · Tests.

Testperson for Codage – Skællende eksemhud.

I oktober måned satte jeg fokus på det franske mærke: Codage, og på, hvad det her mærke kunne.

Det kan nemlig ikke så lidt. Det har jeg selv erfaret på egen hud, og set på utallige andres hud!

Den første testperson, som blev udtrukket, var smukke Sissel, der i mange år havde lidt af meget skællende hud pga. eksem,. En hud, der samtidig var meget tør, irriteret, rød og til tider sviende.

Hun skrev : “Min hud er stram, klør er rød og skæller meget omkring øjnene og munden og ofte også på halsen. Jeg er meget påpasselig med min rutine og renser derfor min hud hver morgen og aften og bruger creme og serum hver dag“.

Med andre ord, var Sissel ikke stødt på reelle produkter, der endnu havde gjort en stor forskel for hende. Så sammen med Wegabeauty, som sponsorerede produkterne, valgte vi de Codage produkter ud, der skulle bruges til netop Sissels udfordringer. Vi valgte at sætte fokus på Codage no 7 – Men også biprodukter som : Codage fugtmaske, dagcreme, natcreme og Codage no 1.

Hvad kan Codage no 7?

Codage no 7 “Soothing & anti-redness” er en serum designet til at lindre irriteret, tør, rød hud. Den er proppet med ingredienser, der virker helende og beroligende på huden. Den reducerer inflammatoriske tilstande i huden og skaber ro og balance. Denne serum smøres på ren hud hver morgen og aften, og man efterfølger med en dagcreme eller natcreme henover. Dette gjorde Sissel så i fire uger.

Udgangspunktet.

Da Sissel sendte mig billeder af hendes huds tilstand, blev jeg meget interesseret i at kunne hjælpe hende på den ene eller den anden måde, for det var slemt. Meget slemt. Og jeg kunne nemt forestille mig, hvor smertefuldt det måtte være i perioder. Sissel har givet sammentykke til, at vi må bruge billederne.

 

Som I kan se på billederne (I kan klikke dem større), er der ekstrem tørhed på læberne, øjenlåg, og på hele huden generelt. Der er rødme og tydelig irritation på kinderne og kæben.

Det jeg præcist sendte Sissel og præcist bad hende om, var dette:

15 ml Creme gommante (scrub) 
15 ml dagcreme 
15 ml natcreme
5 ml Codage no 1 (fugtserum)
5 ml Codage no 3 (glødserum) 
10 ml Codage no 2 (mod eksem, rødme, klæde osv) 
15 ml fugtmaske. 
Din rutine den flg. måned bør se således ud :
1) Rens ansigtet med en rens hver aften.
2) Påfør Codage no 7 og natcreme
3) Rens ansigtet med en mild micellar water.
4) Påfør Codage no 1, no 3 og dagcreme.
5) 3 gange om ugen smøres fugtmasken på og lad den sidde på min 15-30 minutter. Fugt en vatrondel og tør overskydende fugtmaske af. Efterfølg med serum og creme.
Dette har Sissel så gjort til punkt og prikke. Hver uge sendte jeg hende en mail ift. hvordan det gik. Den første uge skrev hun blandt andet: “Jeg har helt klart set en forskel på mine øjenlåg. De skæller ikke lige nu” og “fugtmasken har været rigtig god og det samme har fugtserummet. Jeg synes også serummet mod rødme har virket, især på mine øjne og kinder“.
Efter to uger skrev hun : “Min oplevelse med produkterne er at det er virkelig let at gå til. Jeg synes de er rigtig lækre og nu har brugt fugtmasken flere gange hvor jeg ikke har tørret det af efterfølgende, men ladet den sidde henover natten og de efterfølgende dage er min hud simpelthen så blød. Min hud har helt klart fået mere glød nu, efter jeg har brugt serummet noget mere. Mine øjne er stadig rigtig fine, de skæller ikke og klør heller ikke mere.”
Her sendt hun mig billeder af hendes hud efter bare to uger:
   
Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne – Jeg mener, jeg vidste at Codage no 7 ville kunne gøre en stor forskel, helt sikkert, men så markant en forskel efter to uger, var alligevel over al forventning. Sissel oplevede dog stadig en smule kløe på halsen, men smurte som hun skulle.

Afgørelsens time…

Jeg var super spændt på at høre, hvordan den endelig konklusion så ud efter 4 uger med Codage no 7. Var der stadig noget at arbejde med? Virkede produkterne stadig, som de skulle, eller var hun kommet tilbage til 0?

Jeg stillede Sissel flg. spørgsmål:

1) Hvad var din problemstilling med huden, og hvilket sera har du brugt til din udfordring?
2) Hvordan var din daglige rutine? (hvordan og hvornår har du anvendt seraet)
3) Hvad er den største forskel på din hud efter en måned med denne serum? (Hvad ser du, mærker du)
4) Ville du kunne finde på at generhverve denne/disse seraer, eller anbefale mærket til andre?
5) Hvordan har denne måned været for dig og din hud, alt i alt?
Sissel svarede:

“1) Mit problem var, at jeg havde meget tør skællende hud, som kløede, sviede meget og var i det hele taget rød og irriteret især på mine øjenlåg og rundt om min mund. Jeg har derfor brugt serum Codage no 7 i hele ansigtet, men fokuseret på de to områder. Dem har jeg smurt først også resten af ansigtet. 

2) Min daglige rutine er: morgen: rens med bioderma micellar water også serum med fugt og serum no 7, eller serum med glød (mest no 7) også dagcremen fra Codage. 
Aften: rens med bioderma micellar water og rens med REN hot cloth cleanser, som er vasket af med en varm vaskeklud, nogle aftener har jeg brugt matas natur tonic med aloe vera, men slet ikke hver aften, og så har jeg smurt serum no 7 og så natcreme fra Codage. Jeg har brugt fugtmasken fra Codage ca 2-3 gange om ugen i stedet for natcremen, smurt et tykt lag på og ladet det sidde over natten. 

3) Den største forskel er heeeeelt klart og med tyk fed streg under, at jeg ikke har haft nogle problemer, what so ever, på mine øjenlåg! Der har stadig været lidt knopper, som jeg har haft i snart 2 år, men de hverken klør, svier eller er lige så røde mere. Knopperne kommer og går lidt, men slet ikke nær så meget som før.

4) Jeg skal helt klart have fugtmasken og serum no 7 igen, når jeg løber tør. Især i det her vejr. Jeg synes faktisk også at fugtserummet Codage no 1 er virkelig godt! Min hud er velfugtet og blød bagefter og jeg har ingen tørre steder eller noget. 

5) Min hud har alt i alt haft det rigtig godt. Den opfører sig rigtig pænt og min makeup lægger sig pænt på min hud og det har den virkelig ikke gjort længe.

Jeg vil gerne sige rigtig mange tak for at give mig muligheden for at få lov til at teste Codage, da jeg synes det er dyrt, så det har været en fornøjelse at få lov til at prøve, så jeg med egne øjne har kunnet se at de virkelig er hver en krone værd.”

Det er os, der takker, Sissel. Vi er glade for den meget positive effekt produkterne har haft på din hud!

Codage no 7 kan købes her i både 10 og 30 ml.

Sidst, men ikke mindst, skal vi lige se de sidste billeder Sissel tog af sin hud 4 uger efter start.

 

FØR

EFTER 4 UGER

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 4 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.