Alle indlæg og emner. · Alt andet end beauty.

Slut med events fra min side af!

I går tog jeg toget fra Sønderjylland til dejlige København for at deltage i et juleevent hos et PR-bureau, jeg altid har været meget glad for at samarbejde med. Jeg havde taget en feriefridag fra mit arbejde for at kunne deltage og virkelig set frem til eventet. Jeg har deltaget i ét event hos samme bureau før i sønderjylland, og det var så super, super hyggeligt med en dejlig, åben stemning, hvor alle snakkede med alle, og det var bare skønt. Så jeg havde besluttet at prøve endnu et event. Jeg siger ellers altid ‘nej tak‘ til invitationerne, for har hele tiden haft en mærkelig mavefornemmelse omkring at deltage i events + at jeg arbejder, som lærer og ikke bare kan få fri. Den mavefornemmelse, jeg har, skulle jeg have lyttet endnu bedre til i går…

Da jeg ankom kl 15:45 (det startede også først klokken 16:00, men man er vel lærer) havde de meget travlt med at få sat prikken over i’et – Man kom ind i de flotteste julepyntede lokaler – Virkelig smukt med lækre kager, slik i lange baner, gourmetchokolade, pakker overalt, tombola – You name it. Var man ikke i julehumør, blev man det i hvert fald. Der var blevet gjort meget ud af at skabe det helt rette juleunivers. Ikke en finger at sætte på det! Jeg langer i øvrigt heller ikke ud efter personerne bag, men de valg der blev truffet!

Det første der dog slog mig forholdsvis hurtigt, og gav mig en knude i maven var, at der ikke var særligt mange af de, der mødte op, der hilste på hinanden. Helene fra Pudderdåserne var så imødekommende og gav hånd, hvilket også er meget normalt for mig, men hun var en af de eneste venlige “hænder” jeg stødte på den aften. Mange der mødte op, hilste på arrangørerne, smuttede ind til slikbordet, blandede en stor, fed pose slik, bad om deres gave og goodiebag og gik igen, uden at værdige andre et blik eller andet. Så vanvittig mærkeligt for mig. Og meget utaknemmeligt. “Hej – Giv mig min gave – Farvel” 😐

Senere dukkede der heldigvis dejlige, glade ansigter op fra søde mennesker jeg følger på instagram. Det var skønt at møde ibbyheart IRL! Tak for dig, Ibbe ❤️ og skønne Kimie Falk var der også. Det var en lettelse midt i en atmosfære af voldsom snobberi!!

For det VAR snobbet!

Efter lidt tid var der én af de andre bloggere, der gjorde os opmærksom på, at vi sgu da var blevet delt op i rangorden ifht goodiebags og indholdet i gaverne, som vi fik. Først grinede jeg af det, for jeg troede vitterligt, at det var en joke – Hvorfor skulle vi være blevet delt op i rang? Til sådan et event behandles alle da lige.

Hende der gik rundt og skulle uddele goodiebags m.m havde en seddel i hænderne – og på den seddel stod alles navne overstreget med en bestemt farve. Øverst på det stykke papir, som kunne ses af alle, stod der “koder” for, hvem der skulle have hvad, EKSTRA, i deres goodiebags.

Jeg troede virkelig ikke mine egne øjne. Vi var blevet delt op i 4 niveauer. 1 var “dårligst” og 4 var “bedst”. Det stod der IKKE på papiret, men man skal ikke være professor for at regne ud, at det hænger sådan sammen. De med flest følgere/mest kendt fik mest i godteposen – De med få følgere/ukendte fik mindst i godteposen. Enkelt. Og meget ufint!

For mig er det hamrende lige meget om jeg ville få goodiebags og gaver – For mig handler det om så meget mere. Det her var mine små, forsigtige skridt ud i eventlivet. Skid hul i gaver og goodiebags. Men jeg skider sgu ikke hul i det, når man møder op og åbentlyst bliver forskelsbehandlet. Det er virkelig ikke i orden! Alle får det samme sådan en aften, eller alle får intet. Bum.

Jeg fik en lang forklaring omkring, at der var mødt flere op til eventet end forventet, og man var blevet nødt til at dele gaverne ud så alle fik noget – det er simpelthen løgn! Man skulle melde sig til eventet, så man dermed vidste præcist, hvor mange der kom. Jeg fik (i og med, at jeg åbenbart er på “niveau 2”, som influencer) en ting mere i goodiebaggen end nogle andre, og jeg synes, at det var drønpinligt og til grin! Jeg efterlod det meste af min goodiebag på hotellet næste dag. Jeg gad slet ikke have en gang dårlig karma med mig hjem igen. Så kunne hotelpersonalet hygge sig med det.

Hvad der bliver sendt ud til kendte hver dag, er jeg drønhamrende ligeglad med, for der ER forskel og sådan er det, men til dette event blev der direkte skiltet med, at der var forskel på os, og det synes jeg er under al kritik. Jeg følte mig så dum og naiv, da jeg blev gjort opmærksom på dette, og pludselig kunne lægge 2 og 2 sammen i forhold til alle de forskellige goodiebags, der stod fire forskellige steder til de “fire typer mennesker” vi åbenbart var.

Det er ikke noget at sige til, at stemningen til sådan et event er så snobbet – PR bureauerne (nogle af dem – Jeg skal passe på med at skære alle over en kam, for der findes PR derude der tænker sig om og hvor jeg er sikker på, at jeg ikke ville komme til at opleve det samme) er jo selv med til at skabe den tydelige nuance og forskel mellem influencers (det nye navn for “blogger”) Jeg er ganske enkelt i chok over det! Men samtidig tror jeg på, at alt sker af en grund – Og dette var et tydeligt tegn til mig om, at jeg skal fortsætte, som jeg hidtil har gjort – For mig selv. På min egen blog. Kun for mig. Og jer.

Derfor har jeg valgt, at jeg aldrig nogensinde vil deltage i flere events. Det lyder måske meget voldsomt, og nogen af jer, der læser dette vil måske tænke : “Ej, slap da af, Mette“. Hvis jeg slapper mere af skider jeg i bukserne. Min pointe med dette er såmænd bare, at man ikke skal finde sig i at blive forskelsbehandlet og ikke føle sig god nok. Så skal man træde et skridt tilbage og finde tilbage på ens egen sti igen. Og det er det jeg gør.

Jeg tror desværre, at mange influencers har oplevet det samme, som jeg, men tør ikke sige noget eller påpege det i frygt for at blive “upopulær” eller at de så ikke vil modtage flere sponsorerende produkter til test. Igen : jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg kan da købe mine egne sager, som jeg gør i høj grad i forvejen. Jeg bliver ved med at teste, være ærlig og være mig. Sponsorerende produkter eller ej.

Jeg bliver bare så ærgerlig over, at bureauer og deres kunder ikke ser, hvor meget arbejde mange af os lægger i deres produkter. Havde jeg været kendt med 100.000 følgere, kunne jeg nøjes med at holde et produkt i hænderne, smile, tage billedet og skrive : Hej loveliessss. OMG, se det her produkt.” og smide et billede op på ens blog og sende en regning på 10.000,- af sted samtidig. Det er sgu da for let og for useriøst! Jeg tester (næsten) alt i dybden, filmer det, skriver om det, deler det, snapper om det, inspireres af det, sætter mig ind i det, siger min mening. Jeg GØR noget. Jeg VED noget om produktet. Få dog øjnene op, bureauer og producenter, for pokker og behandl da alle ens til events!

Jeg gider IKKE være influencer, når det skal foregå på den måde. Så klarer jeg det selv.

Sidste event – Tilbage til min sti!

-Mette Milan

32 thoughts on “Slut med events fra min side af!

  1. Godt for dig. Hold fast i mavefornemmelser -bestemt vigtigt at skrive sig bag øret – i alle henseender.
    Elsker at følge med i DIT univers.
    Glædelig jul.

  2. Super god beslutning! Jeg følger mest med hos dig på Instagram og jeg synes at du er super god. Din facon og det at du er så nede på jorden gør det på en måde lettere at spejle sig i dig 😊. Forstået på den måde at når en “almindelig” pige som dig kan se skide godt ud og have super flot hud – jamen så kan jeg måske også få en flot hud! Jeg håber virkelig at du forstår hvad jeg mener for det er virkelig ment som et kompliment!

    1. Jeg ved præcist hvad du mener og 1000 tak – Jwg vil altid gerne betragtes som “almindelig pige” i mit univers af skønhedstests osv. Uanset om jeg har 100 følgere eller 10.000 følgere vil jeg være almindelig og ligesom andre! Jeg kan ikke fordrage forskelsbehandling på den måde. Forskel vil der altid være, men det skal altså “skjules” når der er mange andre til stede ❤️

    1. Hov! Den sendte, før jeg var færdig.

      Jeg er så glad for, at du tager os med bag facaden – det er bare mere ægte end et spons-billede af produkterne fra aftenen.
      Så tak og et kæmpe kram til dig! ❤️

  3. Sådan Mette 👊🏻 💪🏻👌🏻
    Du er så meget nede på jorden, intet snobberi, du fortæller om produkterne på en ærlig måde. Os, helt almindelige, aner ikke hvad der foregår bag kulisserne. Har et bureau råd til at holde et event med goodiebag, så har de dæleme også råd til at behandle alle jer INVITEREDE ens.
    Håber der er andre, der støtter op om dig, og melder klart ud, at det ikke er acceptabelt at opføre sig sådan.

    1. Jeg er så nede på jorden at røven slæber mod asfalten, når jeg går 😂 Eventet var sat super flot op, og sikken julestemning. Medarbejderne har arbejdet i døgndrift. Så flot. Kæmpe ros for det.
      Men en stor misforståelde at tænke, at man kan dele sagerne op – Man kan KUN føle sig dum, når man finder ud af sådan noget. Så ufint til en ellers fin event.
      Og derfor er det slut for mig med den slags. Jeg kører på selv ❤️

  4. Hvor er det godt du skriver det her Mette, for det er også noget vi mærker til hos os i ft. leverandører. Det er af og til så hamrende snobbet at det næsten ikke er til at forstå, varer vi gerne vil forhandle, men som kun er forbeholdt de store shops. Vi mindre bliver kørt over, det er Kejserens nye klæder om igen. Hørt! Mvh. Din medkollega i branchen.

  5. Hej Mette,

    Det kunne være mig, der havde skrevet det indlæg. Jeg havde præcis samme oplevelse som dig, og gik fra eventet chokeret, sur og lidt trist.

    Jeg valgte at skrive til dem i går, hvordan og hvorledes jeg havde det med det hele. Og har bedt om at blive taget af deres presseliste, da jeg ikke ønsker at være “en del af” sådan noget 🙂

    Sejt at du også siger fra!

    1. Hej Julie. Jeg synes du skal skrive om det alligevel – For der skal være fokus på ligestilling på alle måder ❤️ Jeg ved, at der ikke har ligget onde bagtanker bag eventet, men nok ren og skær uheldig dømmekraft, og jeg er ikke ude på at lave en hetz og jeg er ikke personlig i mit indlæg, men jeg er ude på at få fokus på nuancerne og forskellen mellem os bloggere – for der skal ikke være sådan en tung stemning til events – det er ikke normalt.
      Jeg synes, at det er flot, at du har sagt fra – det er det samme jeg har gjort ❤️ kram

  6. Igen et bund ærligt skriv fra dig. Man skal altid lytte til sin mavefornemmelse!!! Og det er så sejt gået af dig, at du står ved det. Det var der dælme mange bloggere der kunne lære noget af.

    Glædelig jul og pøj pøj på din egen sti fremover.

    Mange hilsner

    Heidi

  7. Hold da op søde Mette!
    Sikke en træls oplevelse, virkelig!
    Eller nok nærmere frygtelig!
    Det f*** ikke iorden at sætte folk i bås! Bare fordi man har flere følgere end andre! Vi er mennesker! Og alle er lige!
    Kan godt forstå du vælger sådan noget fra, de garanteret heller ikke de første! Så slappe af skal du ikke, for det ikke alle der har modet til at råbe højt! Tænkt sig en masse mennesker der er gået hjem rigtig kede af det igår! Det handle for mig ikke om hvad man får eller hvor meget, men at alle skal have lige meget til sådan et angerment ellers så skal man lade være med at holde sådan noget hvis man ikke kan holde styr på ” hvor mange der kommer” bullshit!
    Nå men jeg er FAN af dig! 😊✌🏻

  8. Kære du
    Æv, jeg kunne ikke finde dig, da jeg gik (fordi jeg ikke længere kunne overskue varmen og de mange mennesker). Det gør mig ked af det, at du havde en dårlig oplevelse! Desværre er den tendens til forskelsbehandling blevet værre og værre i takt med, at der kommer flere og flere til. Følelsen af at være andenrangs noget som helst er jo rædselsfuld, og den bør ingen udsættes for. På den ene side kan jeg se det fra virksomhedernes side, på den anden side kan man jo ikke på forhånd vide, hvilke produkter der potentielt set er en ny favorit, og vi skal allesammen starte et sted. Det irriterer mig voldsomt at blive forskelsbehandlet, når de der varetager virksomhederne tydeligvis har misforstået, hvad mit medie kan. Eller de fuldstændig fejlvurderer, hvilke produkter der er relevante for os/vores læsere.
    Kh. Helene
    (Der helt egoistisk er temmelig ærgerlig over, at jeg fremover går glip af muligheden for at se dig til events)

    1. Kære Helene – DU var aftenens varme hånd og smil, sammen med Ibbe – Tak ❤️
      Oplevelsen blev enormt dårlig, da jeg blev gjort opmærksom på af andre, hvad der egentligt foregik omkring os. Jeg troede virkelig, at det var en joke 😣 Det vil jeg ikke udsættes for igen – Så sidder jeg hellere, som hidtil, herhjemme bag skærmen og nørkler med det der er spændende og fedt 😘
      Dog håber jeg, at vi ses en dag på et eller andet tidspunkt – Det bliver bare ikke til events 😁❤️💋
      Kh Mette

      1. Når du er på disse kanter igen, kan du jo lige prikke mig på skulderen, så kan vi da mødes til en kop varmt 😘 Jeg havde faktisk taget noget med til dig, i anledning af at jeg endelig fik mulighed for at møde dig. Jeg glædede mig til at få talt med dig i virkeligheden, men det lykkedes ret dårligt.

  9. Din reaktion er jo netop derfor vi er så vilde med dig….du er bund ærlig og nede på jorden….du ved: en spade for en spade. Tak for dig og fedt at du tager en beslutning 🤗

  10. Fedt du sætter fokus på det Mette, ikke mindst også for andre bloggeres skyld tænker jeg. Essencen er jo netop ikke om nogen får mere når der eksempelvis tilsendes noget eller individuelle aftaler, eller hvordan sådan noget foregår skal jeg ikke gøre mig klog på. For som du selv skriver er der jo nogle der er større bloggere og der ER forskel som du selv siger, men ja alle starter jo et sted og har forskellige mål med deres blog. Men essencen er at til sådan et event bliver det lige pludselig virkelig noget man kan kalde forskelsbehandling og det er sgu ækelt, respektløst og alt muligt andet. Og ja tænker det kan skabe en ikke særlig rar stemning til sådan et event.
    Kram herfra

  11. Wouw !!!!! Var det sådan ?! Jeg er målløs ! Og egentlig glad for jeg ikke kunne komme (havde ikke meldt mig til)! Jeg bliver helt forarget…og kan da lige forestille mig hvilken gruppe, jeg ville komme i…og helt irriterende nok, så kan jeg få helt ondt i maven over det herfra sofaen ! Jeg HADER når ting bliver overfladiske og rang-inddelte ! En blogger/ig’er med mange følgere er jo ikke nødvendigvis “god” til at få produkter solgt – det gælder jo om t være på bølgelængde med folk !
    Øv sikke en branche :/
    Men knus til dig – og æv at jeg kunne have mødt dig. Godt arbejde – jeg nyder at følge med og blive (ærligt) inspireret af dig ❤️

    1. Jeg var i chok i flere dage, men er på vej “opad” igen og har omlagt min energi. Jeg deltager aldrig i events igen. Det er mit liv simpelthen for kort til. Håber der er nogen, der lærer af dette fremover – Det vil være dejligt 🙂 KNUS tilbage!

  12. Hej Mette. Hvor er det bare godt skrevet og modigt også. Jeg har selv været til Blogger events hvor jeg har følt mih totalt malplaceret, med samme begrundelse som du skriver. Folk vil ikke hilse og de kommer tydeligvis kun for goodiebags og det kan jeg slet ikke krumme nok tæer til at overkomme.

    Det er en trist forskelsbehandling og jeg forstår ikke at PR bureauer ikke har mere stolthed end de har, det er pinligt!

    1. Jeg synes også, at det var en trist oplevelse jeg fik – virkelig en øjenåbner, der basker 🙄 men jeg er også “glad” for at have fundet ud af i tide, hvad det egentligt drejer sig om, så jeg ikke havde kastet mig ud i flere events, som faktisk var min plan i 2018, og langsomt blevet en del af noget, som bare slet ikke er mig. Jeg er glad, hvis min stemme og dette emne er blevet hørt af bare 1% – at det er noget andre virkelig vil tænke over i fremtiden. Så er mit mål nået 🤗

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 2 =