Alle indlæg og emner.

Hudmider – De eksisterer!

Jeg spurgte mine søde følgere forleden, om de havde fået renset hud til aften. 32% svarede nej! 32%(!!!)

Det måtte ændres, så jeg gik i tænkeboks. Hvad kunne jeg forklare, udover at det holder huden ren og flot, at rense hver aften, der virkelig ville få folk til at tænke over det med at holde huden ren?

Hudmider.

Det er tæt på 100% sikkert, at alle har levende mider boende på sit ansigt. Det er ikke noget man går og tænker over, for de kan ikke ses med det blotte øje. De er ækle, er lange og har 8 ben. Så ved I det.

Disse mider er ikke et problem for os eller huden – De er der bare. De skal vel nærmest være der. De mæsker sig i døde hudceller på hudens overflade. Grunden til, at miderne elsker vores ansigt er fordi, at vi har tendens til større, olierede porer i ansigtet. Det kan de godt lide. Der er nemlig lidt at guffe af så. Man har mellem hundreder og tusinder af mider boende på sit ansigt. Lækkert, ikke? Faktisk ved man ikke rigtigt, hvad miderne præcist spiser fra vores hud. Nogle mener, at de spiser bakterierne, mens andre mener, at de spiser de døde hudceller, som jeg skrev øverst. De spiser noget fra huden, men hvad, er svært helt at vide.

De kommer ud af porerne om natten, og parer sig på huden, og formerer sig på den måde. Så smutter de tilbage i porerne igen. De lægger  æg på vores hud, som er ret store ifht. midens længde.

Man mener, at folk med tendens til Rosacea har et større antal af miderne på huden. Men det betyder ikke, at det er miderne, der skaber problemet/rosacea. Man mener, at det er indholdet af miden (Den eksploderer nemlig, når den dør) der skaber irritationen og inflammationen i huden. Nogle gange værre hos nogle end hos andre. Man har også set links mellem stigende antal af mider og folk med et svækket immunsystem, der normalt beskytter mod bakterier osv.

Pleje af huden.

Ved at man rent faktisk får renset huden i dybden (med en ordentlig rens og ikke en skide renseserviet eller rensevæske) hver aften, kan de reduceres og dræbes, men uanset hvordan og hvorledes, vil de altid vende tilbage. De kommer, når vi er i kontakt med andre mennesker, eller gennem puder, håndklæder osv. De er tilsyneladende ikke rigtigt andre steder på kroppen end i ansigtet (og under brysterne + ved kønsorganerne) Selv babyer har hudmider.

Det hjælper derfor ikke at begynde at rense huden 5 gange om dagen og give den gas med diverse sprittede produkter – Don’t! Plej huden normalt med rens i dybden hver aften, og mildt med en micellar water om morgenen, serum og creme.

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 1 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.