Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter

Hudpleje på budget….

Jeg går ikke på kompromis med serum og masker – Det gør jeg ikke, fordi jeg ved, hvad en serum og hvad en maske KAN. Og det er ikke så lidt. Koster en serum 600,-, og er jeg glad for den, så tøver jeg ikke næste gang, den skal fyldes op! Koster den 100,- og er den god, er det det samme. Men jeg er dog desværre ikke stødt på en serum til 100,- endnu, der rent faktisk lever op til mine krav på alle fronter. Overhovedet.

Men jeg er stødt på en del cremer, peelinger, rense der absolut går an til under 200,- stykket. Så da en følger spurgte mig, om jeg ikke kunne give eksempler på budgetvenlig hudpleje med produkter til max 200,- stykket, gik jeg i tænkeboks.

Budget-hudpleje til tør/normal/kombineret hud:

RENSE:

  • Embryolisse lait creme moussant – 200 ml sæbefri rens til 199,-! BUM! Så har man til længe. Den er cremet, skummende og lækker, men sæbefri, så man oplever ikke en tør/udpint hud efter brug. Derudover kan den bruges til HELE kroppen.
  • Ecooking rensegel – Mere udtørrende end ovenstående, da den ikke er sæbefri, men stadig en fin rens, der er god at have i badet til normal hud og som indeholder nogle dejlige ingredienser, som : e-vitamin og agurkekstrakt. 200 ml koster 189,-
  • Matas natur havtorn& blåbær mousse – Budgetrensen, som fungerer upåklagelig. Duften er mild og dejlig. Det er et af de få produkter, jeg brugte op, da jeg havde den. 80,- og så er det din!

CREMER:

  • Embryolisse lait creme concentre – 75 ml koster 199,-. Den anvendes verden over, især af make-up artister, fordi denne sag bare fungerer påklageligt på huden dagen igennem, og under make-up. Dens eneste effekt er fugt, men det er den til gengæld også ufatteligt godt til at balancere i. Kan også bruges som natcreme.
  • Jeg har et ømt punkt for Plaisir – Matas luksusserie. Den oser af mine teenageår og jeg elsker det. Denne Plaisir soothing 24H cream er dejlig til alle hudtyper – Der er e-vitamin, glycerin og havreekstrakt i. Et dejligt, beroligende og fugtbevarende mix. Kan også bruges som natcreme.
  • Formula 10.0.6 picture perfect day er en meget budgetvenlig, fin creme med SPF 15. Dog ikke den mest fugtgivende på markedet, og jeg ville personligt ALTID anvende serum under denne (og alle andre cremer, for den sags skyld). Den indeholder blandt andet C-vitamin og guava. 75 ml koster 99,- . Kan IKKE bruges som natcreme, grundet SPF-filteret, der ikke skal være på vores hud om natten.

MASKER:

  • Ecookings lermaske er en god, udrensende lermaske til alle hudtyper, men især den lidt kombinerede/fedtede. Den indeholder a-vitamin og zink. 100 ml koster 199,-
  • Embryolisses fugtmaske er også til alle hudtyper – Lige fra tør til uren. Den indeholder en ordentlig portion fugtgivende ingredienser, som hyaluronsyrer, sesam og mandelolie, og vitaminerne A, E og F. Man kan sove med denne sag på.
  • L’Oréal har faktisk lavet tre sugarscrub varianter, men min favorit er smootsugars GLOW scrub varianten. Den indeholder sukkerkorn, men kan sagtens sidde på huden efter scrub, og give huden fugt. Maskerne har en super god pris. En flad 100-mand pr stk.

Jeg har svært ved at anbefale en masse seraer under 200,-, fordi jeg ikke selv har nogle billige favoritter, som sådan, men jeg kan alligevel nævne tre styks, der gør det godt til prisen og som skiller sig lidt ud fra mængden.

  • Plasir 3 in 1 serum : 30 ml serum med tre forskellige hyauronsyrer. God til normal/tør hud. Den koster 160,-
  • Pudderdåsernes niacinamid 10% serum kan jeg rigtig godt lide. Den får styr på forstørrede porer, ujævnheder, ar og fine linjer i huden. Den fungerer bedst til den normale/kombinerede hudtype. Den kan virke en smule udtørrende, så har man tør hud, vil jeg anbefale enten en rigtig god fugtcreme henover eller en fugtserum over. Den koster 195,- for 50 ml.
  • My moments sweet treat AHA serum – Den har jeg selv været glad for. En meget, meget mildt exfolierende serum med AHA og salicylsyre – I en meget lille mængde, men stadig på den der forfriskende, opklarende måde. Den har en dejlig konsistens på huden. Den koster 199,-

-Mette Milan

 

2 thoughts on “Hudpleje på budget….

  1. Hej Mette:) Jeg læste i et af dine ældre opslag, at du også har prøvet serummet “The ordinary, niacinamid 10% + Zinc 1%”. Jeg ville høre, hvorvidt du mener, om serummet fra pudderdåserne, som du nævner i opslaget her, er bedre end den fra The ordinary, eller om de stort set har samme effekt. Den fra the ordinary kan jeg nemlig finde på BeautyBay til 42 kr. for 30 ml, mens den fra pudderdåserne koster de 195 kr for 50 ml.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 8 =