Hudplejeprodukter

Sådan virker C-vitamin!

Jeg taler om produkter tilsendt til test – Affiliate links forekommer.

Udover salicylsyrer, og frugtsyrer, så er C-vitamin en meget højtelsket hudingrediens hos mig. L-ascorbic acid, som er benævnelsen for c-vitamin, er en utrolig kraftfuld antioxidant, der sparker gang i hudens immunforsvar, kan reducere pigmenter, solskader og rynker. Huden vil ret hurtig fremstå mere glødende og jævn, og det oplever jeg hver gang, jeg bruger en vitamin C kur.

C-vitamin er dog et temmelig skrøbeligt vitamin i hudpleje, da det er ret modtagelig overfor lys og luft, hvilket vores almindelige seraer og cremer kommer hele tiden. Derfor imponerer produkter med lidt c-vitamin i, mig sjældent. Man opnår ikke helt den effekt, som man får, når man anvender et mere koncentreret c-vitamin, som en kur bestående af flere små flasker, der skal bruges indenfor f.eks. 14 dage. Her er indholdet, som skrevet, mere koncentreret, og vi kommer op i en ret højt procent. 10% og over er det vi, som regel, skal gå efter, hvis vi vil opleve en reel effekt på hudens kollagener, fine linjer, jævnhed, sundhed og glød.

Jeg er lige nu i gang med en c-vitaminkur fra Filorga, som på få dage har gjort en synlig forskel! Den indeholder “kun” 8% koncentreret c-vitamin, men i dette tilfælde er det nok. Mine ar på hagen (som jeg får af at pille-pille) er reduceret til et minimum. Jeg skal bruge kuren i 21 dage, og jeg glæder mig til at se, hvilken hud jeg står med der, når den allerede nu er blevet så fin. For at sige det mildt: Den kur sparker røv!

C-vitamin er også en exfoliant i sige selv, så man oplever den glød, jeg taler om, men også, at huden bliver fri for døde hudceller og hudorme. Det smarte ved Filorgas c-vitamin kur er, at c-vitaminen er indkapslet ind til man aktiverer det ved at trykke ned på kapselhovedet og ryste produktet. Herefter bruger man det i små 7 dage, og tager hul på næste omgang på samme måde. Kapslen er luft og lystæt, og derved holder vitaminet sig optimalt.

Kuren kan købes til 515 kroner, som er en rigtig god pris (Men i TILBUD til 412 kroner lige nu) her.

Jeg smører kuren på, som det første, en ren hud, og herefter smører jeg enten en serum mere på (med fugt) og til sidste en creme. C-vitamin bruger jeg om aftenen, da den reagerer på sollys. Husk derfor solfaktor om dagen.

-Mette Milan

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 2 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.