Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tests.

Lad os snakke om masker.

Hvis du spørger mig, så er der to slags produkter, der fuldfører en god hudrutine og to ting, som min hud på ingen måde vil undvære.

  1. Serum (som du kan læse mere om her)
  2. Masker, som vi skal snakke lidt om nu.

Masker GØR en forskel!

For et par uger siden, var der en følger, der skrev til mig og spurgte, om det virkelig kunne passe, at masker ikke gjorde noget for huden, for det havde hun læst på en anden blog, at de ikke gjorde.

Jeg måtte fortælle hende, hvad min mening omkring masker var, og at det er min klare overbevisning, at masker gør en massiv forskel på huden. Har jeg konkret evidens? Ja, det har jeg faktisk i form af billeder af mine kunder, der ser og mærker en kæmpe forskel efter at have puttet en god maske ind i deres ellers faste rutine. Jeg bruger også masker i min klinik, der sparker røv på døde hudceller, manglende glød, cellefornyelse og udbrud. Jeg mener; uden en kraftfuld maske til ansigtsbehandling, ville det sgu være temmelig fesent.

Nederst kan du se en hud, der har kommet Oskia renaissance masken ind i rutinen i tre måneder, og fået den flotteste hudstruktur tilbage. Masker GØR den nødvendige forskel langt de fleste gange, MEN selvfølgelig, og det er faktisk dette jeg tror, den anden blogger har ment, findes der fuldstændig ligegyldige masker på markedet, ligesom, at der findes dårlig chokolade eller tøj, der mister glansen efter én vask. Sådan er det og sådan vil det altid være. Men i dette indlæg vil jeg fortælle om de masker jeg elsker at bruge, og som alle gør en forskel på huden på den ene eller den anden måde.

  • Oskia Renaissance Mask – Det kommer næppe som et chok, for de af jer, der har fulgt mig noget tid, at denne maske vinder overlegent, når vi taler cellefornyelse, glød og en fantastisk flot og jævn hud. Der findes ingen maske, som denne frugtsyremaske med MSM (svovl), passionsfrugt, grape, lemon & grapefrugt AHA, papaya enzymer, swiss Garden cress liposomer, ribose & hestehov. Masken har vundet et hav af beautyaward priser, for dens unikke effekt på huden. Jeg er ikke fan af ord som : Unik, magisk og trylleri, når vi taler hudpleje, for det er meget sjældent ét af de specifikke ord, men denne maske ER unik. Prisen er 545,- og i manges øjne meget dyrt. Men den er drøj i brug og den er hver en krone værd. En maske, der ALTID står på min egen hylde, når der skal arbejdes intens med at få gløden tilbage, udjævnet ar, fjernet døde hudceller og udbrud. Den fås her.
  • Codage micro peel mask OG Codage moisturizing mask – To forskellige masker, men for pokker, hvor de begge to bare kan! Førstnævnte er en peelmaske med AHA, BHA (Salicylsyrer) og enzymer. Den prikker og niver i huden, når den smøres på, men den arbejder også intenst i hudens lag, og på overfladen. Har man uren, trist og poret hud, så skal man springe i denne med det samme! Den gør en tydelig forskel på alle måder, som sagt, både i dybden og på overfladen. Den koster 510,- og kan købes her. Fugtmasken, Codage Moisturizing mask, er en intens fugtgivende maske med enzymer, der mildt og meget blidt, peeler tørre hudflager væk fra overfladen. Det er den mest effektive fugtmaske jeg kender, og én jeg selv bruger og også bruger professionelt i klinikken til de, der kommer med sart, tør og trist hud. Den koster 345,- og kan købes her.
  • Evolve radiant GLOW mask vandt mig ved første forsøg på både duft, konsistens og effekt. Den indeholder kokosnødgranulater, der skrubber hudens overflade helt blidt, og råt kakaopulver og ler, der renser og fornyer hudens overflade. Den er simpelthen så latterlig lækker! Hver gang jeg står med den, får jeg lyst til chokoladekage. Den indeholder også naturlige sukkerekstrakter, der får en frugtsyrepeel effekt, når det masseres på huden. Duftmæssigt indeholder den økologisk vaniljeolie, men chokoladen er dominerende, syes jeg, og det kan jeg rigtig godt lide! Den kan købes til 249,- lige her.
  • Algenist er et nyt brand i DK, som Wegabeauty har hevet hjem. Det har jeg testet på nogle måneder, og fundet en klar favorit i maskeafdelingen. En intens rød én af slagsen: Perfect Clarifying Pore Corrector Mask. Masken består af rødt ler, kaolin, kerner fra Acaibær, salisylsyre, pilebarn og glycerin. Den sørger for at absorbere overskydende fedt i huden, skaber en jævn struktur, peeler alle døde hudceller væk, arbejder på at forfine og rengøre vores porer og alt det uden at virke udtørrende, som lermasker ofte gør. Jeg har et had/kærlighedsforhold til netop lermasker, men er konsistensen i orden, som her, så kører jeg den gerne på. Jeg gider ikke de udtørrende, jordagtige lermasker længere. Denne koster 365,- og kan købes her.
  • Elemental Herbology har lavet Facial GLOW radiance peel mask, som er en vildt lækker peelmaske med jojobakorn, der mekanisk fjerner døde hudceller fra hudens overflade, men samtidig indeholder den AHA, der arbejder kemisk med huden, og går en smule mere i dybden. Masken koster 370,- og kan købes her. Den er specielt god til de meget sarte hudtyper, da den er mild, men effektiv.
  • Ecooking peelmaske har også været i brug her hos mig mange gange. Den indeholder mælkesyrer og salicylsyrer, der er et godt mix til den triste, kombinerede hud med tendens til store porer, hudorme og bumser. Man kan godt blive en smule forskrækket over denne sag i starten, for huden bliver ildrød. Den kribler og krabler, men jeg synes det er på en lækker, arbejdende måde. Hold tiden på 4-6 minutter med denne sag, og få den skyllet godt af med varmt vand. Den koster 269,- og kan købes her.
  • Bamboo scrub & mask fra o.Moi er en dobbelt effekt maske også – Det er en lermaske, men den indeholder små bambuspartikler, der skrubber huden. Seriøst, masken forvandler alles hud til en blød, blød og  glødende hud. Den får arbejder rigtig godt på overfladen, men også i porerne! Den har sådan en opkvikkende, forfriskende og kølende effekt samtidig. Det kan jeg rigtig godt lide. Ingredienserne som :  cocoa seed butter og hamp oil, sørger for, at huden ikke udtørres eller føles ubehagelig stram. Masken smøres på, tørrer op, og så er det din opgave at massere kornene rundt med fugtede fingerspidser. Den er blandt mine favoritter! Masken koster 379,- og kan købes lige her.

Bruger du en maske, du kan anbefale? Så skriv nede i kommentarfeltet 🙂

 

-Mette Milan

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 2 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.